Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Skovdrift på lav jord er ikke umagen værd

01.09.2018

Intensivt skovbrug skal drives på gode lokaliteter, mener godsejer Geert de Lichtenberg, Bidstrup Gods. Han har selv droppet nogle af godsets marginale jorde. I sidste ende koster det penge at dyrke dem, lyder begrundelsen.

Jeg har det fint med at se uopdyrket jord ligge ubenyttet hen. Vi har egentligt relativt store uproduktive arealer, siger godsejer Geert de

Tekst og fotos: Jens Mathiasen

Husk nu lige lommeregneren. Det er langtfra alle lokaliteter, der giver plus på bundlinjen.

Sådan lyder det fra godsejer Geert de Lichtenberg, Bidstrup Gods ved Langå, sydvest for Randers.

Han driver knap 700 hektar skov og overvejer nøje, om det overhovedet er umagen værd at tilplante og drive sine marginale jorde. Nogle af jordene er taget ud af drift.

- Jeg skiller mig nok ud på den måde, at jeg har det fint med at uopdyrket jord ligger ubenyttet hen. Vi har egentligt relativt store uproduktive arealer - men det giver god mening, siger Geert de Lichtenberg til Skovdyrkeren.

Stormfald på lave jorde

Som eksempel nævner han nogle engområder, som man i 1960’erne gjorde sig enorme anstrengelser for at grøfte og dræne, så der kunne etableres skov.

- Resultatet har jeg også oplevet – nemlig et stormfald, hvor det hele lå ned. Det var næsten ikke til at bjærge i land. Så efter det stormfald har vi simpelthen ladet det areal ligge. Det har jeg det fint med, siger han.

Han tilføjer, at det samme gælder for nogle engarealer, som hører til landbruget. - Her skal vi igen vurdere om arealerne overhovedet skal i drift. Det vil kræve, at det hele bliver gendrænet, hvis vi skal gøre os håb om at køre der med maskinerne. Det mener jeg ikke er umagen værd, siger han.

Om Bidstrup Gods ● Ejer er Geert De Lichtenberg. De Lichtenberg-slægten har været på Bidstrup Gods siden 1749. ● Hovedbygningen er fra 1690, og avlsbygningerne er fra midten af 1700-tallet. Men der er dateringer på stedet helt tilbage til 1220. ● Der hører

Nøgtern økonomisk vurdering

Selvom nogle skov- og landmandskolleger måske ikke kan holde ud at se uproduktive arealer, så er det helt anderledes for Geert de Lichtenberg.

- Det er en nøgtern vurdering af, hvorvidt der overhovedet er penge i at dyrke de mest marginale jorde intensivt, siger han.

- Den vurdering er helt oplagt i vores område. Det er typisk østjysk moræne med åer og vandløb og lave områder. Der er områder, som man er bedst tjent med at lade ligge. Det kan både være i skoven eller i de åbne enge, fortsætter godsejeren.

Han forklarer, at det langsigtede regnestykke meget let risikerer at gå i minus på marginale jorde.

- Hen over en lang periode, så risikerer omkostningerne at ødelægge regnestykket. Vi må også huske på, at indtjeningsmarginerne i både landbrug og skovbrug snævres ind i det lange løb. Man skal derfor også være varsom med store investeringer for at sætte noget i drift, som kun vil give et halvskidt afkast. Det er svært nok at få et godt afkast ud af de gode jorde, fastslår han.

Intensivt skovbrug

Omvendt driver godset de bedre lokaliteter vældig intensivt.

- For eksempel anlægger vi jo nye nobilis-bevoksninger, som bliver klippet og passet intensivt. Vi er glade for vores nåletræsbevoksninger, siger han. Han nævner også godsets frøbevoksning.

- Det er en frøbevoksning i nobilis, som vi også arbejder intensivt med. Der er et ganske fornuftigt afkast på den, siger han.

På cirka otte hektar er der udført renafdrift af rødgran. Der har været sprøjtet med Roundup. Derefter er der håndplantet nye lærketræer på arealet. Det tørre forår har været en udfordring. Tørken har forårsaget afgang for en del af de nye træer. Grenknusn

Få medarbejdere

Geert de Lichtenberg bruger selv en stor del af sin arbejdstid på godsets skovdrift.

- Jeg har jo for vane at stå for det hele selv. Men jeg har også en mand ansat, som primært arbejder i skoven, siger han. Udover skovmedarbejderen, så er der en mand fast på landbrug.

Derudover er der også tilknyttet en deltidskontordame.

- Vi skulle egentligt også have ansat en fast bygningshåndværker til vedligehold af vores bygninger. Det har vi ikke lige for tiden. De er stærkt efterspurgte lige nu, siger han.

Rådgivning af Skovdyrkerne

Det er en fast strategi kun at have få faste medarbejdere.

- I stedet har vi et tæt samarbejde med andre ejendomme og entreprenører. Det er meget systematiseret, og der er mange faste aftaler. Den model betyder, at vi ikke har det samme behov for faste medarbejdere. Når vi har aftalt en opgave med en entreprenør, så står de jo selv for det. Det kan være skovning, plantning eller opgaver i marken, forklarer han.

Skovrider Jakob Svendsen-Tune fra Skovdyrkerforeningen Nord-Øst er en af dem, som godset trækker ind til rådgivning.

- Det er rådgivning og sparring, som jeg bruger Jakob til. Vi diskuterer faglige konkrete problemstillinger og finder fornuftige løsninger, siger godsejeren.

Her på arealet er der håndplantet nye nobilis. Der er foretaget grenknusning forud for etableringen. Nogle træer står fint, men flere af de nye træer er ikke kommet godt nok ned i mineraljorden ved plantningen. Rodnettet ligger øverligt i tørven, og det er

Ingen juletræer

Der er ingen juletræer i godsets skovdrift.

- Vi har et juletræsareal på otte hektar, men det er outsourcet. Det er simpelthen fast lejet ud til en fremmed entreprenør. Jeg interesserer mig ikke for at arbejde med juletræer. Så kan jeg få noget ud af de otte hektar på anden vis, så er det fint, siger han.

Han vurderer, at juletræsdyrkningen er for bøvlet.

- Vi har tilbagevendende sen nattefrost her i området, så træerne risikerer at stå med visne spidser i det sene forår. Det har jeg oplevet adskillige gange – og jeg blev helt ærligt træt af at have med juletræer at gøre. Men skoven interesserer mig, siger han.

Publikumsaktiviteter

Udover skov- og landbrug er der andre aktiviteter som udlejning af boliger og jagt.

- Derudover får vi flere og flere publikumsaktiviteter. Det er ekskursioner, og det er virksomhedsarrangementer, kurser, receptioner osv. Når det skal være lidt specielt, så kan vi tilbyde det. Vi kan skrue mange forskellige fleksible tilbud sammen til virksomheder, siger han.

Der hører i alt 1000 hektar til godset. Knap 700 hektar er skov og knap 300 hektar er planteavl.