Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Skovejere planter nåletræarter til fremtidens byggeri

30.11.2021

Skovejerne Steen og Peter Andersen dyrker nål. De planter primært nåletræarter som lærk, grandis og douglas. Vurderingen lyder, at fremtidens bæredygtige byggerier kommer til at efterspørge lokalproduceret træ, som er modstandsdygtigt over for vejrliget.

Steen Andersen ejer Pederslyst Plantage sammen med sin bror. Skoven dyrkes forstligt, og aktiviteterne er blandt andet salg af råtræ og klippegrønt og udlejning af andet hus på ejendommen.

Steen Andersen ejer Pederslyst Plantage sammen med sin bror. Skoven dyrkes forstligt, og aktiviteterne er blandt andet salg af råtræ og klippegrønt og udlejning af andet hus på ejendommen.

- Hop ind, siger Steen Andersen og starter en militærgrøn Mercedes GD.

Et øjeblik efter sidder han bag rattet og styrer firehjulstrækkeren ind i Pederslyst Plantage. Ruten går ad en skovsti med højstammet nåleskov til begge sider.

- Vi dyrker stort set kun nål her i skoven. Jorden er sandet, og jordbunden er god til dyrkning af nåletræ, fortæller skovejeren, imens han kører længere ind i plantagen.

Stien snor sig blandt andet forbi en afdeling med lærk. Det er en træart, som Steen Andersen spår stigende efterspørgsel.

- Jeg er fan af nåletræarter som lærk og douglas. Bæredygtigt byggeri af træhuse kommer efter al sandsynlighed til at tage yderligere fart i de næste mange år. Til den type byggeri er træarter med højt indhold af harpiks meget velegnede, siger han.

Derfor genplanter Steen Andersen gerne med lærk, douglas og grandis efter afdrifter.

- Vi planter primært disse nåletræarter. Min vurdering er, at træarternes høje kvalitet og deres egenskaber som facadebeklædning og til gulve med mere vil blive mere eftertragtede i de kommende årtier, siger Steen Andersen.

Douglas trives særdeles godt på lokaliteten – og de unge træers tilvækst overgår sitka. På billedet er der douglas i baggrunden og de mindre i forgrunden er sitka. Træerne har stået 7-8 sæsoner.

Douglas trives særdeles godt på lokaliteten – og de unge træers tilvækst overgår sitka. På billedet er der douglas i baggrunden og de mindre i forgrunden er sitka. Træerne har stået 7-8 sæsoner.

Douglas med høj tilvækst

Imellem favoritterne fremhæver han specielt douglas.

- Den trives godt på vores sandede bonitet. Den gror sikkert og hurtigt. Vi ser flere steder, at de unge træers tilvækst stikker af fra sitka, siger Steen Andersen, som indblander sitka i nyplantninger med douglas.

- Sitka fungerer som støtte for douglas i de unge år, hvor douglas er noget vindfølsom, forklarer skovejeren.

Han nævner også grandis som en god træart.

- Vi har også gode erfaringer med grandis. Arten skal have lidt bedre jord end eksempelvis douglas, men tilvæksten er utrolig høj. Vores erfaring er, at den er hugstmoden allerede efter 50 år, hvor rødgran typisk skal stå ti til femten år mere, siger han.

Familieskov på 58 hektar

Pederslyst plantage er på 58 hektar og ligger ved Nørre Snede i Midtjylland. Undervejs rundt i skoven fortæller Steen Andersen, at hans far købte ejendommen i begyndelsen af 1960’erne.

- Vores familie er fra København, hvor vi boede i min barndom. Min tipoldemor på min mors side ejede og plantede den nærliggende Kongsø Skov. Det var en såkaldt københavner-plantage.

- Derfor kendte vi til området her ved Nørre Snede, da min far valgte at etablere Pederslyst Plantage, siger Steen Andersen.

Tilplantet landbrugsjord

De første år i 1960’erne blev ejendommen tilplantet og forvandlet fra landbrugsejendom til skovejendom.

I dag består skoven primært af nåletræ blandt andet sitka, rødgran, grandis, douglas og lærk.

- Vi har eksempelvis en afdeling med rødgran fra 1963-64. Den er plantet som noget af det allerførste, da mine forældre kom til ejendommen, siger Steen Andersen.

Skoven drives forstligt og pyntegrønt af nobilis og råtræ er en vigtig indtægtskilde. Tidligere var flis også en vigtig indtægtskilde, men ikke så meget længere. Skovninger udføres i samarbejde med Skovdyrkerne.

- Vi har for nyligt skovet en grandis-afdeling fra 1971. Der var knap 1000 kubikmeter træ på mindre end en hektar. Det kan jeg kun være godt tilfreds med - og skovfogeden var også tilfreds, siger Steen Andersen.

Han forklarer, at man har benyttet de høje nåletræpriser til at skove sitka og anden grovkvistet gran.

- Vi havde grovkvistet sitka og randtræer. Det ville tidligere måske være blevet til flis. Men grundet høje priser og god efterspørgsel har vi kunnet sælge træet som råtræ. Den mulighed greb vi, siger Steen Andersen.

Klippegrønt

Et vigtigt bidrag til driften er klippegrønt.

- Vi har cirka 10 hektar mellem-aldrende nobilis. Her klipper vi årligt mellem 40 og 70 ton afhængigt af grensætning.

- Klippegrønt giver et fornuftigt afkast i den ellers spinkle økonomi i skovdriften, siger han.

Der produceres imellem 40 til 70 ton klippegrønt fra mellemaldrende douglas-bevoksninger.

Der produceres imellem 40 til 70 ton klippegrønt fra mellemaldrende douglas-bevoksninger.

Fredet egekrat

På turen tilbage ruller Steen Andersen forbi lysåbne arealer med spredte selvsåninger, som giver variation i skoven.

Turen går også forbi et areal med store, krogede egetræer – træer, som er alt andet end egnede til egekævler.

- Her kører vi forbi vores store gamle egekrat, som er fredet. Det strækker sig over cirka 15 hektar. Det har været der altid, og det respekterer vi selvfølgelig. Vi nyder den variation, som det lyse egekrat tilfører skoven. Derudover er der stor biodiversitet tilknyttet egekrattet, lyder det fra Steen Andersen.

Han gør det klart, at der ikke bliver udført indgreb overhovedet i egekrattet.

- Så det er ikke forkert at sige, at der i praksis er urørt skov på arealet, siger Steen Andersen.

For Steen Andersen og familien er herlighedsværdien vigtig. Der bliver ikke gået meget på jagt i skoven.

- Vi afholder en enkelt drivjagt og måske også en enkelt riffeljagt om året. Der er en god fast bestand af råvildt. Kronvildt og dåvildt ser vi jævnligt på strejf mellem andre større omkringliggende skove, lyder det fra skovejeren.


 



Københavnerfamilien plantede skov i Midtjylland

Steen Andersen er opvokset i København, hvor hans familie har rødder. Men hans far valgte Midtjylland, da han i 1960’erne købte en landejendom. Her plantede han den skov, som familien fortsat ejer og passer.

Pederslyst Plantage blev etableret af Steen Andersens far. I dag ejes de 58 hektar nåleskov af Steen Andersen og hans bror Peter Andersen. De er begge enige om, at skoven skal fortsætte i familiens ejerskab.

Pederslyst Plantage blev etableret af Steen Andersens far. I dag ejes de 58 hektar nåleskov af Steen Andersen og hans bror Peter Andersen. De er begge enige om, at skoven skal fortsætte i familiens ejerskab.

Steen Andersen kigger ud ad vinduet. Han sidder i køkken-alrummet i et lille lavloftet hus på Pederslyst Plantage.

Blikket glider ud over de omkransende nålebevoksninger. Bevoksninger som hans far plantede i 1960’erne, og som har dannet rammen om utallige gode timer igennem hele hans tilværelse.

Huset har synlige bjælker, små rum og overflod af hygge.

- Vi nyder at være her. Vi har brugt masser af timer her på ejendommen. Den har været vores samlingspunkt som familie i seks årtier – og det er den fortsat i dag, hvor vi bruger stedet som fritidshus, siger Steen Andersen.

Ejet siden 1960’erne

Ejendommen kommer i familiens eje, da Steen Andersens far og mor køber den i begyndelsen af 1960’erne.

I årene forud rejste og arbejdede faren meget i Østen og Afrika. Det var årene før, at Steen Andersen kom til verden.

- Min far var ansat ved det daværende ØK. Han rejste i over 15 år i Østen og Afrika og arbejdede i plantagerne og med handel med råtræ. Efter den periode ønskede han selv at blive skovejer og producent af råtræ. Det var en drøm, han havde haft i flere år, fortæller Steen Andersen om sin fars baggrund for at blive skovejer i Midtjylland.

Overtog skoven med bror

Steen Andersens far var i 30’erne, da han tilplantede ejendommen og skabte Pederslyst Plantage. Faren og moren nåede selv at få mange gode år på stedet.

Steen Andersen mindes utallige gode timer på Pederslyst Plantage igennem sin barndom.

- Vi boede i København, men når der var mulighed for det, så var hele familien samlet her på ejendommen. Vi brugte det som et fristed og til at samle familie og venner, husker han.

Efter 2007 overgik ejerskabet til Steen Andersen og hans bror Peter Andersen. De to ejer skoven sammen nu. Samarbejdet forløber ifølge Steen Andersen godt.

- Vi har udfærdiget en samejeoverenskomst, så der er styr på, hvordan vi skal håndtere det hele. I vores kontrakt står der blandt andet, at skoven skal drives forstligt forsvarligt, siger skovejeren.

Steen Andersen oplyser, at han tager sig af den praktiske skovdyrkning i tæt samarbejde med Skovdyrkerne. Steen Andersens bror tager sig af det mere administrative.

- Min bror er advokat og bor i København, så derfor er det naturligt, at jeg håndterer den løbende praktiske drift. Interessen for skov og skovdyrkning har jeg haft lige siden min barndom, hvor jeg deltog i det praktiske arbejde i plantagen sammen med min far, siger han.

Skoven som fritidsinteresse

Pasningen af Pederslyst Plantage er alene en fritidsinteresse.

Steen Andersen er uddannet civilingeniør og i dagligdagen arbejder han med rådgivning om patenter.

- Jeg har arbejdet med patenter i mange år, og for seks år siden valgte jeg at gå selvstændig. Nu hjælper jeg små og mellemstore virksomheder med at opnå patent eller varemærkebeskyttelse, lyder det.

Der er for nyligt skovet en grandis-afdeling fra 1971. Der var knap 1000 kubikmeter træ på mindre end en hektar.

Der er for nyligt skovet en grandis-afdeling fra 1971. Der var knap 1000 kubikmeter træ på mindre end en hektar.

Fremtiden på plantagen

Steen Andersen har kone og tre børn. Hans bror har kone og fem børn. Begge familier nyder at bruge skoven.

En ting har aldrig været på tale – nemlig et salg.

- Nej, det har vi aldrig nogensinde overvejet. Både min bror og jeg har altid holdt utroligt meget af stedet her, siger Steen Andersen.

Fremover handler det for familierne om at finde en god måde at fastholde ejerskabet af Pederlyst Plantage.

- Vi er alle enige, at vi ikke skal sælge. Spørgsmålet er, hvordan ejerskabet kan skrues sammen, når jeg og min bror giver stafetten videre til næste generation, siger Steen Andersen.

Han holder en lille pause, inden han fortsætter.

- Det ved vi ikke endnu. Vi skal finde en god løsning, sådan at værdierne bevares i vores familier.

- Min far sagde altid, at arv er noget, man har til låns. Det giver jeg ham ret i. Vi er forpligtet til at varetage og udvikle det, vi har arvet, sådan at det også repræsenterer en god værdi for dem, der kommer efter os, siger Steen Andersen.

Pederslyst Plantage

  • Pederslyst Plantage er på 58 hektar. Ligger ved Nørre Snede i Midtjylland.
  • Plantagen er ejet af Steen Andersen og hans bror Peter Andersen.
  • Jorden er sandet. Lokationen er på istidslinjen, men bonitet er forbedret over årene.
  • Skoven består primært af nålebevoksninger med rødgran, douglas, lærk og grandis.
  • Cirka 10 hektar mellem-aldrende nobilis med et årligt klip på mellem 40 til 70 tons.
  • Cirka 15 hektar fredet, meget gammelt egekrat med høj biodiversitet.

 

Seneste skovninger i plantagen:

 

  • 2020: Over 1000 kbm. rødgran og andet gavntræ. Det meste som udtyndinger.
  • 2021: Ca. 1.000 kbm. 50-årig grandis på et areal under en hektar.
  • 2022: Ca. 500 kbm. stort træ, typisk rande og grovkvistet gran



Skovejer vælger dobbelt medlemskab

Skovejer Steen Andersen er medlem af Skovdyrkerne, som har et medlemskab hos Dansk Skovforening. Alligevel har han for nyligt meldt Pederslyst Plantage ind som selvstændigt medlem i Dansk Skovforening.

Steen Andersen er medlem af Skovdyrkerne. For nyligt har han også meldt Pederslyst Plantage ind i Dansk Skovforening.

Steen Andersen er medlem af Skovdyrkerne. For nyligt har han også meldt Pederslyst Plantage ind i Dansk Skovforening.

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Dansk Skovforening er danske skovejeres samlede stemme. Den stemme er vigtig at bevare, mener skovdyrkermedlem Steen Andersen.

Han har derfor valgt at bakke op ved at lade skoven blive selvstændigt medlem af skovbrugets brancheforening Dansk Skovforening.

- Som skovdyrkermedlem bakker jeg jo allerede op om Dansk Skovforening, da en andel af mit skovdyrker-kontingent går til, at Skovdyrkerne kan opretholde deres virksomhedsmedlemskab hos skovforeningen.

- Men jeg vil gerne sende et helt tydeligt signal om, at jeg støtter den fælles skovbrugsstemme i Danmark. Derfor har jeg valgt, at også skoven bliver selvstændigt medlem af Dansk Skovforening, siger han.

Han gør det klart, at for ham er det et nøglepunkt, at Dansk Skovforening samler skovbruget.

- Det vil jeg gerne bakke helt tydeligt op. Vi står alle bedst med en stærk samlende brancheforening, siger han.

Er blevet nyt medlem

Steen Andersen har for nyligt meldt Pederslyst Plantage ind i Dansk Skovforening. Han ejer også Hannerup Plantage ved Hobro, som også er meldt ind.

Han glæder sig til at være medlem af både Skovdyrkerne og Dansk Skovforening.

- Dansk Skovforening spiller en vigtig rolle – og foreningens politiske varetagelse er selve hovedformålet. I skovbruget udgør vi kun få stemmer sammenlignet med mange andre erhverv. Hvis ikke vi havde Dansk Skovforening ville skovbruget politisk have langt sværere ved at nå Christiansborg. Det er min helt klare vurdering, siger han.

Han tænker et øjeblik og nævner sagen om brændeafgift.

- For nogle år siden lykkedes det at få droppet ideen om en ny brændeafgift. Jeg synes, at håndteringen af den sag var vellykket. Her var skovforeningen tidligt ude, og man kommunikerede tydeligt og klart om de ulemper, som afgiften ville medføre, siger Steen Andersen.

Fremover opfordrer han skovforeningen til at finde et ekstra gear i deres kommunikationsindsats.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man strammer op og sætter den politiske kommunikation op i et ekstra gear. Jeg synes lidt for ofte, kommunikationen er et skridt bagefter. Man reagerer på sager, der allerede kører for fuld udblæsning i medierne. I min optik skal brancheforeningen være mere på forkant, så ingen er i tvivl om, hvad skovbruget mener, lyder det fra skovejeren.

Nye skovejere

Når det gælder medlemssiden, er det ifølge Steen Andersen vigtigt, at brancheforeningen lykkes med at appellere til nye og yngre skovejere.

- Vi ser allerede nu, at der kommer mange nye ejere. De har måske solgt en virksomhed og vil hellere have jagt, biodiversitet og skæve træer end forstligt dyrket skov. Det er vigtigt, at vi også tilgodeser de ejere, og også varetager deres interesser, så de føler sig inkluderet i Dansk Skovforening.

- Vi skal passe på, at vi ikke tager patent på de rigtige ejerholdninger. Skovbruget er nødt til at følge med de nye strømninger, der rører sig i disse år, siger Steen Andersen.