Skoven skal først og fremmest dyrkes forstligt
Forstlig dyrkning og produktion af råtræ kommer i første række hos skovejer Bendt A. Sloth. Natur og herlighed er også værdsat, men det er afkastet af produktionen, der skal betale for naturtiltag, fastslår han.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Jeg har skov for at dyrke den forstligt. Det ligger fast, og det står jeg ved. Sådan lyder det fra Bendt A. Sloth, da han viser rundt på sin 50 hektar store skov-ejendom ved Vinderup, syd for Hjerl Hede. – Som tendensen er i dag, kan man jo næsten få det indtryk, at det primære mål med vores skove er, at de er til pynt og skal lægges urørte. – Det er jeg meget uenig i, siger Bendt A. Sloth, som frem til 1997 var formand for Skovdyrkerne Vestjylland.
Produktion og naturværdier
Bendt A. Sloth prioriterer først og fremmest, at hans skov leverer råtræ af god kvalitet. Han værdsætter desuden den dyrkede skovs klimaeffekt. – Hos mig er det produktionen, der skal skabe indtægter til at pleje natur og biodiversitet. Men dermed ikke sagt, at biodiversitet ikke betyder noget. Det gør det i høj grad. Jeg har brugt masser af kræfter på at anlægge søer, skabe lysninger og andre indgreb til gavn for biodiversiteten. – Men det er tiltag, som jeg selv prioriterer at lave i min skov. Det er helt på linje med størstedelen af andre private skovejere. Vi kærer os om naturværdierne – og vi plejer dem. Men udfordringen er, at den slags tiltag ikke umiddelbart er målbart for myndighederne, siger han. Som eksempler viser han lysninger, søer – og et område i skoven, hvor jorden er lav og fugtig, og hvor gråpil over tid vil kvæle al anden vegetation. – Arealer som dette er der masser afhos private skovejere, men myndighederne har bare ikke kendskab til dem, siger Bendt A. Sloth.
Debatten er nødvendig
Debatten om fremtiden for de dyrkede skove er vigtig, mener Bendt A. Sloth – og han ser en vigtig kommunikationsindsats forude. Han er selv initiativtager til bogen Klimaskoven, som blev udgivet for et par år siden. Bogen sætter netop fokus på de dyrkede skoves positive klimaeffekt. – Vi er nødt til at gøre opmærksom på den vigtige rolle, som dyrkede skove spiller for klimaet. Her synes jeg faktisk, at vi lykkedes godt med Klimaskoven. Bogen har formået at kaste lys over emnet, lyder det. Han havde gerne set, at Skovdyrkernes medlemmer og medlemsvalgte var gået mere aktivt ind i den debat, der har løbet i snart to år. – Det er en nødvendig debat, som vi skal være klar på at tage, mener Bendt A. Sloth. – Altså hvis ikke Skovdyrkerne skulle forsvare og bakke op om den dyrkede skov, hvem skulle så. Det er vi som skovdyrkere forpligtede til at gøre – og gerne mere end i dag, fortsætter han.
Certificeret skov
Overordnet set er Bendt A. Sloth tilhænger af, at private skovejere får så frie hænder som muligt. – Vi vil alle noget forskelligt, og vi har alle hjørner og lave områder, hvor natur og biodiversitet trives. Efter min mening går der for ofte bureaukrati i det hele, når man vil lovgive. Det koster penge for skovejerne og det flytter meget lidt i praksis, siger skovejeren. Han nævner certificering. – Når først certificeringskravet ruller, så er Skovdyrkerne selvfølgelig nødt til at følge med. Sådan er det. Men set fra min side af, så risikerer vi, at certificering kommer til at skævvride træmarkedet – uden at vi forbedrer skovenes biodiversitet ret meget, lyder det fra Bendt A. Sloth. Han nævner, at certificering administreres forskelligt fra land til land. – Jeg har skov både i Danmark og i Frankrig. I Frankrig blev vores skov også PEFC-certificeret. Det skete på tyve minutter hen over kølerhjelmen på en bil, hvor vi underskrev certificeringsdokumenterne. Omkostningen for os er 90 øre pr. hektar, siger han. – Det viser, at certificeringsordningen administreres forskelligt fra land til land – og det er uheldigt, påpeger han. Bendt A. Sloth frygter, at certificering risikerer at blive en udgift for danske skovejere, som primært skaber beskæftigelse ved skrivebordene – men flytter meget lidt i det praktiske skovbrug. – Jeg mener, at vi hele tiden skal have skovejerens indtjening og interesser som førsteprioritet. Mere skov, og mindre skrivebord – det er mit ønske, siger han.
