Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Skovenes veje

01.11.2011

2011 har taget hårdt på vejene mange steder. Men hvad kan man gøre for at undgå lignende problemer i fremtiden? Og hvad gør man nu med de ødelagte veje?

Efter en sommer med regntid kan det se sådan ud.

Efter en sommer med regntid kan det se sådan ud.

Hvordan får man en vej til at holde?

Det handler grundlæggende om bæreevne og om at komme af med vandet. Derfor skal vejen ligge højt.

  • Der skal være en god bærende masse af sten, fast sand eller grus under slidlaget.
  • Vejmaterialerne skal være tætlejrede og vandtætte, så vejen ikke kan optage vandet.
  • Der skal være profil på vejen, så vandet ledes bort fra vejfladen og ud til siden. 

Hvordan når man frem til at have sådan en vej efter en lang regnperiode?

Nyanlæg af skovvej

En egentlig vejkasse graves kun, når der er fed muld, løs jord eller meget våd jord. Er der en gammel vej eller et vejspor i forvejen er det bedre at bygge vejen opad i stedet for at grave vejen ned. Fast jord skal ikke graves af.

Her er lavet vejkasse. Et gammelt vejspor, men der var meget løs muld som skulle tages af. Jorden er god til at lave rabat af senere.

Materiale køres helt ud til forbrugsstedet.

Materialerne jævnes og lægges straks i profil. Der tromles med bælterne, og der laves rabat. Bemærk at rabatten skal have samme profil som selve vejen, således at vandet kan løbe fra vejen. Det gør også, at man senere kan slå rabatten. Biler skal også kunne passere hinanden.

Det er meget vigtigt at tromle.

Stabilgrus udlægges med en specialudlægger. Den lægger gruset meget fint og jævnt ud og samtidig sørger den for, at profilen bliver korrekt.

Udlæggeren sparer meget på grusmaterialerne. Men den vigtigste faktor er det perfekte forarbejde. Korrekt udlægning af vejsten og tromling sparer meget på gruset. Udlæggeren skal køre 3-4 gange hen over strækningerne for at få fastkørt sporene godt nok. Først herefter skal materialerne tromles fast.

Materialer og pris

Til vejkassen medgår ca. 0,9 m3 sten pr. løbende meter vej. Det er 1,8 tons sten eller 1,5 tons mursten eller 1,2 tons lecabeton. Som overfladebelægning kan anvendes stabilgrus eller specialgrus med meget ler og mange små knuste sten. Knust beton 0-32 mm. kan også anvendes. Der anvendes ca. 0,15-0,25 m3 pr. meter vej.

Skovdyrkerne Fyn har lavet en del veje for ejere til ca. 140 kr. + moms pr. løbende meter vej. Der er dog stor forskel på udgangspunktet, og det er altid vigtigt at se på mulighederne og omkostningerne, inden man begynder. Kontakt din skovfoged for at få en vurdering.

Hvad siger reglerne?

Det står en skovejer ret frit at foretage vedligeholdelse og anlæg af veje, når det er til gavn for selve skovdriften. Ellers kræves der tilladelse. Man kan anvende traditionelle råstoffer, men skal så betale afgift. Ved anvendelse af genbrugsmaterialer skal der hverken betales afgift eller søges tilladelse. Der må max. anvendes 1 meters lagtykkelse. Det er nu lovkrav, at anvendelsen skal anmeldes til kommunen senest 2 uger før projektstart.

Genbrugsmaterialerne skal være rene (forureningsfri), sorterede (fri for malet træ, plastik m.m.), og så skal de være forarbejdet. ’Forarbejdet’ er ikke et uvæsentligt begreb, men det er heller ikke yderligere defineret. Nedbrudte mursten er f.eks. tit både hele og halve, og er de generelt løse, anses materialet for at være forarbejdet – i daglig tale kaldet forknust. Dette materiale er ofte blevet anvendt til vejbygning, og er accepteret. En yderligere nedknusning er kun til skade, idet bæreevnen falder markant. Materialet bliver i øvrigt ikke mere rent eller mere miljøvenligt af at blive mere knust.

Efter at anmeldelsespligten er indført, må man forvente, at en repræsentant fra kommunen kommer ud for at se på projektet. Der kan være forskelle i vurderingen af det konkrete materiale. En forhåndsgodkendelse kan derfor være nødvendig. Generelt handler det dog også om at arbejde ordentligt og pænt og at dække vejen rigtigt af med slidlag og rabat. Lav aldrig depot af materialer, det er ikke tilladt, og det er grimt.

Renovering af skovveje

Motivation til at gøre en forskel. Det er tit meget enkle tiltag, som skal til. Her følger nogle få eksempler: 

Er det en meget våd skov skal der tit graves grøfter med afledningsmulighed og overkørsler for at kunne få en vej til at holde. Det kan slet ikke betale sig at spare på dette arbejde.

Nej, nej, sådan skal det ikke gøres.

En god vej kan gøres meget bedre ved at afgrave rabatterne, således at vandet løber af. Det er vandet i vandpytterne, som laver hullerne i vejen.

Herefter skal der ikke ret meget materiale til at skabe en god vej.

Eksempel på en ganske almindelig skovvej. Alene afgravning af rabatter i begge sider forbedrer en sådan vej enormt.