Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Skovfogeden afprøver nye teknikker i sin familieskov

01.12.2019

Skovfoged Steen Skieller bruger sin egen skov til at udvikle nye dyrkningsteknikker og til at afprøve ideer. Skoven ligger på Sydfyn. Han bygger videre på det arbejde, som hans mor udførte i 1960’erne og 1970’erne.

Ansvarlig skovdrift handler for Steen Skieller om,

Tekst og foto: Jens Mathiasen Steen Skieller vandrer fremad i rækkerne. Han er omringet af seks år gamle løvtræer i en blandet løvtræ-bevoksning. Øjnene fanger en ung eg med tveget top. Han hiver en plastklemme frem fra jakkelommen og samler træets dobbelttop med klemmen. - Sådan. Til sidst knækker jeg lige den top, jeg har fravalgt. Så fungerer den knækkede top kun som støtte for den rigtige top. Det indgreb tog alt i alt ti sekunder, siger han og fortsætter videre frem i bevoksningen, som er en del af hans egen skov ved Faaborg på Sydfyn.

Værktøjer fra juletræerne

Normalt hører grenrettere, pinde og klemmer til i juletræsdyrkernes værktøjskasse. Men redskaberne kan ligeså godt bruges af skovejere, mener skovejer Steen Skieller, der er skovfoged ved Skovdyrkerne Øerne.  - Det koster kun en grenretter og få sekunders arbejde. Med den beskedne investering kan man populært sagt forvandle et møgtræ til et topklasse-træ. Det er bestemt prisen værd, mener han.Det med at bruge klemmer, grenrettere og pinde fra juletræsproduktionen er noget, som Steen Skieller selv har gået og hittet på. - Jeg har altid været mange timer i min egen skov. Meget af tiden har jeg brugt på at finde på nye tiltag som for eksempel det med at bruge grenrettere og klemmer.Det er viden, vi allerede har fra juletræerne, som jeg bringer ind i råtræ-produktionen. Jeg har også lokket et par skovdyrker-medlemmer til at gøre det, siger han. Han tilføjer, at tilretning af toppe kan gøres i løvtræarter som for eksempel bøg, ær og eg. Det er også oplagt i valnød, tarmvridrøn og andre lidt dyrere arter af løvtræ. Der kan også rettes skaderfra hjortevildtets fejning. Alligevel vækker den utraditionelle metode opsigt. - Mine skovfogedkolleger kigger en ekstra gang, når jeg fortæller om det. Det er ikke noget, man har tradition for at gøre. Men for mig er det en god investering at bruge ti sekunder på at forvandleet dårligt træ til et topklasse-træ. Det synes jeg, man skal overveje, hvis man har mulighed for det, råder skovfogeden. Grenrettere og klemmer fra juletræsproduktion kan med fordel også bruges til at rette toppe på unge løvtræer. Det mener Steen Skieller, som her er ved at sætte klemme på en ung eg

Utraditionelle strategier

Munkebjerg Skov, hedder skoven, som er Steen Skiellers grønne laboratorium. Det er her, han arbejder, slapper af - og udvikler nye ideer og teknikker, som hanbruger i sin rådgivning af Skovdyrkernes medlemmer. Skoven er en familieskov, som han købte af sin mor tilbage i 1990’erne. Den har været i familiens eje siden 1954.Oprindeligt tilhørte skoven det fynske Brahetrolleborg Gods. I dag bygger han videre på det arbejde, som moren satte i gang tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Hun gik sine egne veje ogvar ligesom sin søn ikke bange for at afprøve nye ideer. Som eksempel viser Steen Skieller en blandingsbevoksning med stilkeg ognordmannsgran. Min mor havde mange utraditionelle ideer med skoven. Her i denne afdeling har hun etableret en blanding af eg og nordmannsgran til juletræer, siger SteenSkieller. Han peger på nogle 55-årige rette ege. De står side om side med jævnaldrende nordmannsgraner. - Hun lavede den fejl, at hun plantede med kun en meter imellem rækkerne. Det var for lille afstand. Egene når jo at blive dobbelt så store som granerne, indende fældes som juletræer. Derfor blev hun nødt til at gå og klippe i siderne på egene hele tiden, fortæller Steen Skieller.Der blev dog solgt mange nordmannsgran til juletræer, selvom der fortsat står en del tilbage. - Så egentlig lykkedes hendes projekt ganske fornuftigt, konkluderer han. 

Graner beskytter mod vanris

I dag står der mange flotte ege i afdelingen. Der er tyndet løbende. - Egene er godt på vej, men de skal stå i omkring 70 år mere. Så det bliver ikke mig, der kommer til at få glæde af de kævler, siger Steen Skieller og smiler. Han går lidt længere ind i bevoksningen. Der er stort set ikke vanris på egene. - Der ville være meget mere vanris, hvis ikke nordmannsgranerne havde skygget. På den måde har nordmannsgranerne været effektive til at højne kvaliteten af egekævlerne. Nordmannsgranerne lukker helt af for lyset, siger han. Kuppelegen er et fredet gigantisk egetræ i skoven. Det er over 500 år gammelt. En ugle har i årevis værdsat kvaliteten af det bæredygtige træbyggeri. Uglen har boet i træet lige så længe, Steen Skieller kan huske.

Bøg og juletræer

Skovfogeden fortsætter over til en bøgebevoksning, som blev plantet fem til ti år senere. - Belært af erfaring, så gik hun nu over til 1,25 meter imellem rækkerne. Hun havde også lært, at bøg ikke vokser så hurtigt. Bøg passer bedre sammen med nordmannsgran til juletræer, forklarer han. Den afdeling blev en succes, og de fleste af granerne blev solgt som juletræer. Kun få store nordmannsgraner står tilbage. - Det var faktisk genialt. Bøg sammen med nordmannsgran og 1,25 imellem rækkerne. Det fungerede fint. Husk på, at det kunne bedre fungere dengang, hvor man ikke skulle igennem bevoksningen for at sprøjte for lus og så videre, siger han og tilføjer, at træer med lus blot blev fældet og slæbt væk.

Blanding af bøg og rødgran

Lidt længere fremme i skoven viser Steen Skieller endnu en blandingsbevoksning, som står på en skråning. - Senere, det vil sige i midten af 1970’erne, forsøgte min mor sig med at etablere bøg og rødgran i blanding, siger han og viser afdelingen, som den ser ud i dag. - Hun plantede tre rækker bøg og fem rækker nål. Men i dag er det noget bøvl at arbejde i med maskiner. Det fungerer altså ikke særligt godt, lyder det fra skovfogeden. Han får øje på en enkelt stor bøg. - Ja, lige den der er da god. Men der burde jo være mange flere. - Men mødes vi nu igen om 30-40 år, så står der jo store bøge over det hele. Så tænker man nok ikke så meget over det, siger han. Tilbage i 1960’erne blev der etableret en blandingsbevoksning med eg og nordmannsgran til juletræer. Det lykkedes at få mange træer solgt til juletræer. I dag skygger de tilbageværende graner for egene og skærmer for dannelse af vanris på egene. Bevoksning

Skoven skal dyrkes

På vejen rundt i familieskoven fortæller Steen Skieller om sine mange projekter. Han bruger meget tid og mange kræfter på at anlægge gode kørespor og kørefaste veje i skoven. Det er vigtigt, at der er styr på driften, og at maskiner kan komme uhindret rundt i skoven. Han lægger ikke skjul på, at han har skov for at dyrke den. Han forbedrer og optimerer, hvor det er muligt. - For eksempel fik jeg rørlagt en grøft, som skabte bøvl. Nu er der plantet juletræer på arealet. Det fungerer meget godt. Forbedringen har også betydet, at jeg fik mulighed for at etablere et lysåbent areal, hvor jeg nu har anlagt en vildtager, fortæller han.

Frihed til skovejeren

Undervejs fortæller skovfogeden, at han personligt ikke er tilhænger af at lægge om til naturnær eller urørt skov. - Nej, jeg mener, at skoven skal dyrkes. Det skal vi gøre ansvarligt og med respekt for natur og biodiversitet. Vi skal plante for vores efterkommere og høste det, som tidligere generationer har plantet til os, siger skovfogeden. I det hele taget mener han, at det er vigtigt, at skovejerne har frihed til selv at forvalte deres skove. - Se nu bare hvor galt det gik efter stormen i 1999. Dengang besluttede politikere fra Christiansborg, at der skulle gives højere tilskud til plantning af løvtræer – men det passer jo ikke til alle jordtyper her i landet. Man skal kende sin skov og de lokale forhold for at kunne varetage skovforvaltningen bedst muligt. Personligt droppede jeg tilskuddet dengang og plantede i stedet for egen regning, siger han. Helt afvisende for offentlige tilskudsordninger er Steen Skieller dog ikke. Han peger på en ung bevoksning med blandet løv, hvor der tidligere stod en nobilis-bevoksning. - Her har jeg faktisk gjort brug af en tilskudsordning, hvor man kunne få tilskud til ekstensiv dyrkning. Det er kommet fantastisk. Det har stået i seks sæsoner nu, siger han og kigger ud over en høj ung bevoksning af bøge og ege. Steen Skieller har en del forskellige arter til klip som blandt andet buksbom. På billedet ses gul cypres (t.v.) og nobilis.

Næste generation i kulissen

Steen Skieller er helt bevidst om, at de mange tiltag, han udfører i skoven, ikke kommer ham selv til gode. Det bliver kommende generationer, der får glæde af det. - Sådan er det jo, når man passer en skov som denne. Det handler om at have sin etik på plads i driften af skoven. Der skal plantes til efterkommerne og høstes ansvarligt af forgængernes arbejde. Det er essensen af den gode langsigtede skovdrift. Jeg anstrenger mig for at drive god skovdrift, hvor håndværket og det langsigtede udbytte er i fokus, siger han. Men om hans egne børn overtager, er han ikke sikker på. - Der er ikke nogen af dem, som har stor skovinteresse ligesom jeg. Hvis ikke de vil overtage, så skal vi have solgt skoven på et tidspunkt, når helbredet begynder at sige stop. Det bliver selvfølgelig med blandede følelser, men sådan må det være, siger han. Indtil da vil Steen Skieller fortsætte med at dyrke skoven. Udover arbejdet med skovdyrkningen nyder han herlighedsværdien og benytter sig også af jagten. Munkebjerg Skov ● Ligger på Sydfyn ved Faaborg. ● 45 hektar blandede bevoksninger. Blandt andet bøg, eg og diverse andet løvtræ samt rødgran, sitka, douglas, grandis. Derudover klippekulturer med blandt andet cypres, nobilis, buksbom med flere. ● Oprindeli