Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Skovrejsning har skabt herlighed og bedre jagt

01.05.2019

Det østfynske ægtepar Anne-Marie og Bjarne Ulrik har rejst skov på cirka 10 hektar. Skoven har givet herlighedsværdi og langt bedre jagt på deres ejendom.

Anne-Marie og Bjarne Ulrik bruger skoven dagligt og går mange ture. Til højre ses birkelunden

Af Jens Mathiasen

Et kort sekund stopper Bjarne Ulrik op.

- Kan du se dem, spørger han sin kone.

Han peger 200 meter ud i terrænet langs skovbrynet. Derude lunter to rådyr rundt i forårssolen og forsvinder bag nogle træer.

Anne-Marie Ulrik nikker. Hun glæder sig over vildtet og naturoplevelserne.

- Rådyrene er her hele tiden. Efter skoven er kommet, ser vi meget mere vildt i terrænet, siger hun.

Parret fortsætter gåturen i deres unge skov. Skoven er knap 10 år gammel og blev rejst på ti hektar landbrugsjord.

De færdes i den dagligt.

- Vi går ture i skoven stort set hver eneste dag. Det kan vi faktisk ikke lade være med. Derudover er vi en jagtfamilie, og vi glæder os over, at skoven har trukket langt mere vildt til vores ejendom, siger Anne-Marie Ulrik.

Skov i stedet for landbrug

Begge er nu pensionerede. Anne-Marie er læge og var tidligere overlæge på Nyborg Sygehus. Bjarne er ingeniør og har undervist i mange år.

I løbet af gåturen beretter de om deres ejendom og om baggrunden for at rejse skov.

De købte ejendommen ved Nyborg for 26 år siden. Der er 16,5 hektar i det hele.

- Vi ville bo tæt ved Nyborg, sådan at jeg kunne være hjemme på mine vagter, siger Anne-Marie Ulrik.

De har drevet den som hobbylandbrug i mange år. De første ti år var der kødkvæg på ejendommen og parret drev også markerne.

- Fra 1999 og fremefter lagde vi om til økologi. Men da vi skulle i gang med at hakke roer, så blev det altså for meget at passe landbruget ved siden af vores jobs. På et tidspunkt forpagtede vi derfor jorden ud til en økologisk landmand, fortæller Anne-Marie Ulrik.

Jorden var bortforpagtet i en del år, men på et tidspunkt valgte de at opsige aftalen og at tage jorden hjem igen.

- Vores søn havde i mange år opfordret os til at rejse skov på jorden - og efterhånden udviklede ideen sig også hos os, siger Anne-Marie Ulrik.

Musene har gnavet rodhalse på mange bøge. - Det var specielt slemt de første tre sæsoner, siger Bjarne Ulrik, som her viser en af de døde bøge.

Idé blev til virkelighed

Den endelige beslutning blev taget i slutningen af 00’erne. Skoven blev rejst i 2011.

- Når vi går herude, kan vi jo godt se, at det måske havde været rart, at skoven var rejst ti år tidligere. Men vi er i hvert fald er meget glade for, at vi gjorde det, siger Anne-Marie Ulrik og smiler.

Selve etableringen var udfordrende. Jorden havde været bortforpagtet og drevet økologisk i en årrække. Parret fortæller, at ukrudtstrykket var massivt.

- Faktisk søgte jeg en dispensation for at få lov til at sprøjte vores økologiske jord. Vi måtte ikke lave dybdepløjning, da der er en gammel jernalderboplads her i området, fortæller Anne-Marie Ulrik.

Dispensationen kom, og arealet blev sprøjtet én gang med Roundup forud for etableringen.

Etablering med stort ukrudtstryk

Skovdyrkernes skovfoged, Hans Thekilde Nielsen, har været faglig rådgiver på projektet. Han bekræfter den udfordrende etablering.

- Efter sprøjtningen landbrugspløjede vi jorden lidt dybere end normalt for at bryde en eventuel pløjesål. Bagefter blev der harvet, og så plantede vi, siger skovfogeden.

- Det var tydeligt, at ukrudtssprøjtningen havde en god virkning. Men frøpuljen i jorden var meget stor. Derfor så vi et voldsomt ukrudtstryk bagefter. Men træer er jo heldigvis taknemmelige – og vi lykkedes med en fornuftig etablering, fortsætter han.

Skovfogeden uddyber, at der blev efterbedret lidt den første sæson, men ellers er træerne kommet som de skulle.

De efterfølgende to sæsoner blev der udført mekanisk renholdelse. Først strigling og derefter rækkegående rensning.

Planlægning og arter

Skoven består af en række forskellige træarter. Imellem hovedtræarterne er eg og bøg.

Skovfoged Hans Thekilde forklarer, at artssammensætningen er valgt for at skabe variation og tilgodese vildtet.

- Eksempelvis har vi etableret tykninger af nål, hvor vildtet kan skjule sig, siger han.

Han forklarer, at der er arbejdet meget med variation.

- Vi har brugt røn og vildæble for at skabe variation og farvespil i skoven. Arterne er også gavnlige for insekter, fugle og vildt. Jo mere varieret skoven er, desto mere får man brugt den, siger han.

Både Bjarne og Anne-Marie Ulrik nyder variationen i den unge skov.

- Vi kan nemt bruge en time på at gå derude. Derudover betyder den varierede bonitet, at der er stor forskel på skovens udvikling. Den afspejler virkelig forskellighederne i jorden, siger Anne-Marie Ulrik.

- Rundt om hele skoven har vi holdt arealer fri for at bevare udsigten. Græsarealerne kan også senere benyttes til afgræsning, hvis det behov opstår, siger skovfoged Hans Thekilde Nielsen, som har hjulpet ejerne med projektering og udførelse af skovrejsnin

Åbne arealer

Parret har valgt at friholde et åbent areal rundt om skoven.

- De åbne arealer skaber også variation. Derudover får man nogle gode kig oppe fra ejendommen og ned langs med skovbrynet. Det giver også mulighed for at bruge arealerne til græsning eller hestefolde, hvis man ønsker det på et senere tidspunkt, siger Anne-Marie Ulrik.

Bjarne Ulrik supplerer:

- Midt inde i skoven har vi også friholdt et areal, så vi fortsat har god udsigt til pylonerne på Storebæltsbroen. Det var også vigtigt for os, at der fortsat var flere muligheder med ejendommen. Det synes jeg, vi er lykkedes godt med, siger han.

Udfordringer med mus

På vejen rundt i skoven går ruten forbi afdelinger med bøg. Bøgene varierer meget i størrelse – og det skyldes udfordringer med ukrudtstrykket.

- Meget græsdække giver optimale betingelser for mus. Musene kan gemme sig i græsset. De gnaver på rodhalsene på bøgene. Det var vi meget udfordret af. Specielt de første tre sæsoner oplevede vi problemer med gnav på bøgene, siger Bjarne Ulrik og viser en død gnavet bøg.

Der blev sat økologiske musefælder ud i området.

- Det er store baljer, hvor musen kravler ind og så efterfølgende bliver taget af rovdyr. Men her de seneste sæsoner er bøgene begyndt at komme bedre, siger han.

Ifølge Hans Thekilde er det karakteristisk for bøg, at den kan være lidt svag og langsom i starten.

- Bøg er en art, der gror godt under andre træer. Den står gerne i halvskygge under den ældre generation. Det er helt anderledes med eg, som er en pionérart. Den gror gerne op i det åbne landskab, og den har fart på de første år, forklarer skovfogeden.

Anne-Marie Ulrik forklarer, at de forskellige arter skaber en god variation i den unge skov.

Etableret med tilskud

Skoven er etableret med tilskud. Anne-Marie Ulrik har selv søgt tilskuddet hjem. Tilskuddet er udbetalt i to rater. En rate blev udbetalt i forbindelse med etableringen. Næste rate kom til udbetaling nogle år senere, da skoven havde etableret sig.

- Jeg vil være ærlig og sige, at det med ansøgningerne har været lidt af en udfordring til tider. Vi har oplevet et noget rigidt og bureaukratisk system. Så det skal man overveje, om man selv vil bruge tid på. Men det lykkedes, og vi fik vores tilskud, siger hun.

Hun forklarer, at økonomisk hviler skovrejsningsprojektet stort set i sig selv.

- Ser man på de totale omkostninger, så har tilskuddet dækket en meget stor del af de samlede omkostninger, siger hun.

Skal bæres fra ejendommen

Mus i nyplantede bøge og ansøgningsbureaukrati har været de største udfordringer. Men parret har på ingen måde fortrudt projektet.

Både Bjarne og Anne-Marie Ulrik glæder sig over at være med til at præge landskabet.

- Skoven er jo med til at sikre, at en ejendom som denne har værdi, som den er. Hvis det var en landbrugsejendom, ville den blive købt op og jorden ville blive solgt fra. Det synes vi er lidt synd, siger Anne-Marie Ulrik.

- Derudover så kan ejendommen også være attraktiv for en yngre familie, som måske ikke ønsker at passe en masse jord, fortsætter hun.

Parret slår dog fast, at skoven er plantet, for at de selv kan nyde den. Det er ikke gjort for at løfte værdien af ejendommen.

- Vi har boet her i mange år – og vi har tænkt os at blive båret ud herfra. Den forbedrede jagt og den rekreative værdi er et fantastisk afkast af vores investering. Vi nyder skoven hver eneste dag, fastslår parret.

Om skovrejsningen ● Ejere er Anne-Marie og Bjarne Ulrik, Nyborg. ● Der er rejst varieret løvskov. ● Primære arter er bøg og eg. ● Der er anvendt røn og vildæble med flere for at skabe variation og farvespil. ● Skoven er etableret i 2011 på cirka 10 hektar