Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Store udsving i temperatur er kritisk for nobilis

16.03.2021

Nobilis er et smukt juletræ, men det kan være udfordrende at dyrke. Forsøg viser, at nobilis dårligt tåler skiftende perioder af varme og kulde i oktober/november og fra februar og frem til udspring. Arten er mere følsom end nordmannsgran.

Nobilis kan med en sølvblå farve udvikle sig til et meget smukt træ. I skygge udvikles den blå farve dog svagt eller slet ikke.

Nobilis kan med en sølvblå farve udvikle sig til et meget smukt træ. I skygge udvikles den blå farve dog svagt eller slet ikke.

Tekst og foto: Christian Nørgård Nielsen, SkovByKon

Nobilis er med sin sølvblå nålefarve et smukt juletræ, som holder nålene endnu længere end nordmannsgran.

Men det er også vanskeligt at dyrke som juletræ på grund af ringe formfasthed med deraf følgende lav juletræsprocent.

Eksempelvis mister træet ofte den gennemgående stamme-akse, fordi topknoppen dør, ikke springer ud eller leverer et deformeret skud.

I lang tid troede vi, at problemet med topknoppen alene havde at gøre med frostskade på knopperne.

Senere blev det klart, at der også kan opstå problemer med vinterhvilen. Problemet er især vinter-temperaturernes indflydelse på frostresistens og vinterhvile.  

Et typisk problem med nobilis er den forstyrrede udvikling af topknop og nogle gange sideknopper. Dette ødelægger formen.

Klargøring til vinter

Opbygning af frostresistens og vinterhvile styres i de fleste tempererede træarter i meget høj grad af daglængden.

Daglængden er en mere sikker faktor til sikring af træets overlevelse om vinteren, fordi ændringen i daglængde netop er meget stærk omkring jævndøgn i slutningen af september måned. Jo længere mod nord, jo mere og jo stærkere styrer daglængden.

I mere sydlige arter spiller kulde-induktion en tiltagende rolle, og nobilis er en sydlig bjergtræart beliggende på cirka samme breddegrad som Venedig. Det er jo også vores erfaring, at nobilis helst skal have lidt frost inden første klip af pyntegrønt for at være nålefaste. 

Forskellige former for topskudsforstyrrelse hos nobilis

Forskellige former for topskudsforstyrrelse hos nobilis

Vinterhvilen

Gennem vinteren er træets knopper i dyb vinterhvile.

Det er en forsikring mod utidige udspring og efterfølgende frostskade på de spæde skud. Om vinteren kan nobilis ikke drives til udspring i stuetemperatur på grund af vinterhvilen.

Figur 6. Andelen af skadede topknopper i nobilis samt skadestype efter kunstig varmeperiode på forskellige tidspunkter af vinteren. Planterne til venstre stod sol-eksponerede udendørs, mens planterne til højre i figuren stod i et klimakammer, som fulgte ud

Figur 6. Andelen af skadede topknopper i nobilis samt skadestype efter kunstig varmeperiode på forskellige tidspunkter af vinteren. Planterne til venstre stod sol-eksponerede udendørs, mens planterne til højre i figuren stod i et klimakammer, som fulgte udendørstemperaturer men uden fluktuatio

Træers forberedelse til forår og udspring

Men hvilke faktorer styrer så knoppernes brydning af vinterhvilen?

Her spiller daglængden næsten ingen rolle. I stedet er det temperatur-forløbene, som gradvist nedbryder vinterhvilen.

Først har knopperne brug for kulde igennem efterår og vinter. Man taler om en ’kuldesum’. Det er antallet af timer under fem grader.

Fra nytår og fremefter begynder træerne også at registrere en ’varmesum’. Det er timerne med temperaturer over fem grader.

Først når knoppen har registreret tilstrækkelig mange timer først med kulde og dernæst med varme, bliver knoppen i stand til at springe ud.

I den sene vinter kan kuldesum til en vis grad kompenseres af en højere varmesum. Disse mekanismer er helt afgørende for at forstå formskaderne i nobilis.

Kulisser med nobilis mellem øst-vest-gående rækker af omorika på en nordskråning. I Danmark opnås færrest formskader i nobilis på skyggefulde arealer

Dyb vinterhvile og høj frost-resistens

I de tests, hvor vi sammenlignede nobilis med nordmannsgran, rødgran og sitkagran, havde nobilis generelt en meget dyb vinterhvile og høj modstand mod frostskader.

Den eneste undtagelse var i overgangen fra vinter til forår, idet brydningen af vinterhvilen accelererede hurtigere hos nobilis end hos de eurasiske arter rødgran og nordmannsgran i april måned.

Tilmed er nobilis ekstrem følsom overfor temperatursvingninger.

Figur 7. Forringelse af frost-resistens i topknop og nåle på nobilis som følge af 9 dages varmeperiode i henholdsvis midtfebruar, primo marts og ultimo marts. Y-aksen viser LT50, som er den temperatur, der giver 50 procents dødelighed i en frost-test. Effe

 Figur 7. Forringelse af frost-resistens i topknop og nåle på nobilis som følge af 9 dages varmeperiode i henholdsvis midtfebruar, primo marts og ultimo marts. Y-aksen viser LT50, som er den temperatur, der giver 50 procents dødelighed i en frost-test. Effekten af varmeperioderne måltes primo, medio og ultimo april.

Svingende temperaturer ødelægger hvile og resistens

I et forsøg blev 10 grupper forsøgsplanter taget ind i 20 graders varme på 10 forskellige tidspunkter af vinteren. Efter nogle dages varmepåvirkning blev planterne sat ud igen, og udspring blev registreret i den følgende forsommer.

Figur seks viser, hvordan sådanne behandlinger medførte skader på topknopperne – dels med døde knopper, dels med sovende topknopper (sekundær vinterhvile) eller forkrøblede skud efter udspring.

Varmepåvirkningerne blev gennemført på to hold planter. Dels planter, som stod udendørs og stærkt eksponeret mod sol og kulde (Udendørs behandling) og dels planter, som i klimakammer havde fulgt de udendørs gennemsnitstemperaturer men uden de daglige fluktuationer.

Figur seks viser tydeligt, at de planter, som var blevet beskyttet mod høje daglige temperaturudsving mellem dag og nat, regenererede langt bedre efter varmepåvirkningerne.

Endvidere viste nobilis sig langt mere følsom end nordmannsgran. Store temperatursvingninger er altså meget kritiske for nobilis.

I et andet centralt forsøg undersøgte vi frost-resistensen af topknop og nåle forskellige gange i april, efter at planterne havde været udsat for en 9-dages varm periode på tre forskellige tidspunkter gennem senvinteren (figur 7).

Sådanne varmeperioder medførte i værste fald næsten en halvering af knoppernes frost-resistens, hvilket gør dem følsomme overfor sen-frost i foråret.

Resultatet er hel eller delvis knopdød.

Konklusioner
1. Varmeperioder i efteråret og i den sene vinter kan nulstille kuldesummen (brydning af vinterhvilen) og herved igangsætte en ny sekundær vinterhvile i topknoppen, som knoppen ikke når at bryde på grund af manglende kuldesum. 
2. Varmeperioder i februar og frem til foråret forringer frost-resistensen i knopperne, og gør dem følsomme overfor efterfølgende frost. Alt tyder på, at nobilis især er følsom overfor frost i april og maj, hvis de har oplevet varmeperioder i senvinteren. 
3. Nobilis tåler således dårligt skiftende perioder af varme og kulde i oktober/ november og fra februar og frem til udspring, ligesom høje temperaturudsving i løbet af døgnet forstyrrer knoppens genopbygning af resistens.
4. Knopper på sidegrenene har generelt en lavere frost-resistens end topknoppen. Dette kan medføre dårlig symmetri i grenkransene. 
5. Der er en stor individuel variation mellem træer både i hvilebrydning og frostrespons
6. Danmark er mindre egnet til dyrkning af nobilis juletræer på grund af vores skiftende vintertemperaturer. Mere temperatur-stabile områder giver færre formskader i nobilis. 
7. I Danmark opnås færrest formskader i nobilis på skyggefulde arealer (nordskråninger) og gerne med sideskygge mod syd fra ældre træer (kulisser), som hindrer store temperatur-udsving.
8. Der er betydelige proveniensforskelle i frost-resistens, og især frostresistensen i det tidlige forår bør tillægges størst betydning. 
Kilder: Nielsen m.fl. (1996): Sammenhæng mellem juletræsudbytte og vinterfrostresistens hos nobilis?
PS Nåledrys 23/96, side 49-59.