Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Stormen væltede midtjyske rødgraner

15.03.2022

Stormen Malik havde godt fat i rødgranerne i den midtjyske Boskov. En halv hektar væltede som følge af stormens hærgen i begyndelsen af februar.

Rødgranerne står på fed lerjord. Bevoksningen er omkring 40 år gammel og hugstmoden.

Rødgranerne står på fed lerjord. Bevoksningen er omkring 40 år gammel og hugstmoden.

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Skovejer Bent Risom kigger ud over sin skov, hvor stormen Malik har kastet rundt med 40-årige graner.

Store rodkager og knækkede hugstmodne stokke ligger hulter til bulter.

- Det ser ikke godt ud, siger han og vender ansigtet hen til skovfoged Søren Børsting.

- Nej, der har været tryk på. Det er faktisk værre end jeg troede, svarer skovfogeden.

De to går langs den daværende vestvendte rand, hvor blæsten for alvor skubbede træerne omkuld og skabte fladefald. Vurderingen lyder, at i randen er der væltet omkring en halv hektar rødgran.

Skovfoged Søren Børsting og ejeren Bent Risom diskuterer, hvordan oprydning og genplantning foretages mest optimalt.
Skovfoged Søren Børsting og ejeren Bent Risom diskuterer, hvordan oprydning og genplantning foretages mest optimalt.

Svært at undgå

Stormfaldet ærgrer Bent Risom og hans kone Nete. De to har ejet Boskov i omkring femten år. Skoven er på 47 hektar, og den består primært af nålebevoksninger.

- Da vi købte skoven, vidste vi godt, at det kunne blive svært at få skovet nåletræet og undgå stormfald. Der er ikke anlagt skovbryn eller striber med værnskov. Det ser vi nu konsekvensen af.

- Samtidig var vi for få år siden nødt til at åbne en rødgranbevoksning op fra vest på grund af et billeangreb. Det er den nye vestvendte rand, der nu er faldet i stormen, siger Bent Risom.

Skovfoged Søren Børsting supplerer.

- Det er aldrig optimalt at skove en nålebevoksning fra vest. Men omstændighederne har gjort det nødvendigt her i Boskov.

God økonomi trods stormfald

Granerne ligger hulter til bulter, og de mange knækkede stokke forstærker indtrykket af kaos.

Men selvom det ser slemt ud, skal ejerne skal ikke være nervøse for værdierne.

- Vi skal nok få langt størstedelen af træets værdi hjem. Min vurdering er, at det er 10 til 15 procent dyrere at skove her i stormfaldsbevoksningen sammenlignet med en normal skovning. Værre er det ikke.

- Dertil kommer, at markedet er godt – og priserne på nåletræ er historisk høje. Derfor er der ingen grund til at være nervøs over, at værdierne går tabt. Det sker ikke, siger skovfoged Søren Børsting.

Han uddyber, at det koster lidt på både sortering og arbejdstid. Det vil tage lidt længere tid for skovningsmaskinen at rydde op i stormfaldet.

- Samtidig er vi nødt til at sortere de knækkede stokke så godt som muligt, siger Søren Børsting.

Boskov

  • 47 hektar skov. Ligger ved Bjerringbro.
  • Primært hugstklare rødgranbevoksninger. Derudover blandt andet 80-årig bøgeafdeling, samt unge blandede løvbevoksninger til gavn for vildtet. Der produceres også klippegrønt og der er egebevoksning med over 100 gamle ege.
  • Ejes af Bent og Nete Risom.
  • Skoven drives forstligt, men med særligt fokus på at skabe god jagt.
  • Skoven har tidligere tilhørt Frijsenborg Gods.

Etablerer ny rand

Skovfogeden og ejerne går længere ind i nåleskoven. De diskuterer, hvordan de bedst kan få ryddet op efter stormfaldet.

Det er vigtigt at finde frem til en løsning, som bedst sikrer imod nye stormfald i den vestvendte rand.

- Mit forslag er, at vi skover mere end den halve hektar, der er væltet. Hvis vi skover omkring 1,8 hektar, kan vi etablere en ny rand, som står forholdsvist stærk ved en ny storm fra vest, siger skovfogeden.

Han opfordrer til at parallelforskyde den kant, der nu er blæst ned cirka 100 meter længere ind i stykket.

- Så håber vi på, at den nye kant vil blive stående i 1-2 år. På den måde kan vi forsinke foryngelsen en smule og sprede indtægter og udgifter ud over lidt længere tid, siger Søren Børsting.

- Hvis vi er uheldige, at en storm rammer os igen allerede til efteråret, skal vi ikke forvente, at det vi efterlader, bliver stående. Men det er den bedste løsning, jeg kan se for mig, siger Søren Børsting.

Alternativet er at afdrive og starte en ny kultur på knap fem hektar, hvilket kan give helt andre udfordringer.

Omkring en halv hektar er væltet i fladefald i Boskov. Derudover er der yderligere spredt stormfald i den øvrige del af skoven.
Omkring en halv hektar er væltet i fladefald i Boskov. Derudover er der yderligere spredt stormfald i den øvrige del af skoven.

Spredt stormfald

Længere inde i skoven har Malik også taget fat i enkelttræer. Der er spredt stormfald flere steder i den hugstmodne rødgran-bevoksning.

- Det spredte stormfald er ikke kønt at se på. Men det ser værre ud, end det er.

- Vi vil rydde op i det, når vi alligevel har maskiner i skoven. Bevoksningerne er tyndet igennem, og maskinerne kan komme til overalt. Men vi skal vente på, at jordbunden får bedre bæreevne, inden vi kører ind og rydder op.

Oprydning og bonitet

Ejeren Bent Risom vil gerne have ryddet op i stormfaldet så hurtigt som muligt. Men når det gælder oprydningsarbejdet, sætter jordbunden visse begrænsninger.

- Jorden er fed midtjysk lerjord. Den er vandmættet lige nu. Hvis vi sender en skovningsmaskine ind lige nu, risikerer vi at efterlade store kørespor. Vi risikerer at skabe traktose – altså sammenpresning af jorden. Det skal vi undgå, siger skovfogeden.

- Derfor bliver vi nødt til at vente til foråret med at sende maskiner ind for at rydde op i stormfaldet, fortsætter han.

Længere inde i bevoksningen er der betydelig spredt stormfald.
Længere inde i bevoksningen er der betydelig spredt stormfald.

Lerjord og rødgran

Både jordens bonitet og træartsvalget er med til at forværre risikoen for stormfald.

- Stiv fed lerjord er kendt for at øge risikoen for stormfald. I sin tid har man valgt at plante rødgran. Det er en art, som i forvejen er sårbar overfor storm. Det betyder, at både jordbund og træartsvalg forøger risikoen, forklarer skovfogeden.

Omvendt er lerjorden en god vækstmotor for nåletræet.

- Jorden herude skubber virkelig træerne opad i høj hastighed. Vi ser særdeles god vækst. Herude kan vi nå en omdrift i nål på 40 år.

- Kunsten er altså at balancere risikoen for stormfald overfor de gode vækstmuligheder, fortsætter skovfogeden.

Jagt er i højsædet

Bent og Nete Risom Købte skoven af Frijsenborg Gods for omkring femten år siden. Skoven drives forstligt, men det er jagten, der har absolut førsteprioritet for ejerne.

- Vi købte skov for at få adgang til en god jagt. Det har vi fået. Her er masser af råvildt, og vi har også skudt krondyr herude, siger Bent Risom, som nyder at gå på jagt i skoven.

Bent og Nete runder snart 78 år. De har aldrig fortrudt, at de for omkring femten år siden købte Boskov.

Parret har to døtre og seks børnebørn.

Et salg er ikke på dagsordenen – heller ikke selvom der ikke umiddelbart er kommende skovejere i familien.

- Jeg tror ikke, vores døtre er interesserede i at overtage skoven. Men vi beholder den indtil, vi ikke er her længere. Så er det op til vores døtre at beslutte, hvad de vil med skoven, siger Bent Risom.


Boskov er netop blevet certificeret

Ejerne af Boskov, Bent og Nete Risom, har netop fået deres skov certificeret.

Pr. 1. februar i år var Boskov officielt PEFC-certificeret.

- Jeg tror, at certificering bliver et krav, uanset om man vil det eller ej. Derfor besluttede vi, at vi lige så godt kunne få skoven certificeret nu, siger Bent Risom.

Han har fået Skovdyrkerne til at klare alt papirarbejdet i forbindelse med certificeringen.

- Det har været nemt. Der vil selvfølgelig også komme mere papirarbejde fremover, som vedrører certificeringen. Men det lader jeg Skovdyrkerne håndtere for mig, siger Bent Risom.

Oplever ikke begrænsninger

Bent og Nete Risom forventer ikke, at certificeringen vil sætte begrænsninger for deres drift af skoven.

- Jagt er absolut førsteprioritet. Her oplever jeg ikke, at vi får indskrænkninger som følge af certificeringen.

- Derudover driver vi skoven forstligt, og her er selvfølgelig nogle krav, vi skal overholde, når vi skover og sælger træ fra skoven. Men det er ikke krav, som på nogen måde er svære at overholde, siger Bent Risom.

Skovfoged Søren Børsting Bakker op.

- Boskov er i forvejen en veldrevet skov. Der ligger allerede driftsplaner og opdateret skovkort. Vi dokumenterer vores arbejde i skoven. Vi kommer blandt andet til at efterlade mere dødt ved, og vi skal afsætte højstubbe ved skovninger. Men det kan vi ret nemt håndtere, siger Søren Børsting.