Men nu gør skovfolk og forskere opmærksom på mulighederne i en af de arter, som vi egentlig godt kender, men som vi aldrig har brugt i skovene – tarmvridrøn (Sorbus terminalis). Den har sit navn, fordi bærrene eftersigende kan anvendes mod mavesmerter (det står alle frit for at prøve).

Det er en af de hjemmehørende arter, man som forststuderende ikke behøvede at vide noget om til eksamen. For det første vel fordi den ofte i naturen kun er et mindre træ, og for det andet fordi vi her er tæt på artens nordgrænse. Den gror i det meste af Europa syd for os, og også i Nordafrika, Tyrkiet og Kaukasus. Men med det mildere klima, vi måske kan se frem til, forbedres vilkårene for tarmvridrønnen.

Tarmvridrøn findes dog naturligt i Danmark. De største naturlige bestande findes i Ulfshale skov på Møn og i Døndalen på Bornholm. Og verdens tykkeste eksemplar af tarmvridrøn står faktisk også i Danmark, nemlig ved Moesgård syd for Århus. Den har en højde på 24 meter og en diameter i brysthøjde på 148 cm! (se billedet længere nede).

To ihærdige skovnørder

To personer har gennem de sidste år slået et slag for tarmvridrønnen som en træart, der kunne være relevant som en ny nicheart i dansk skovbrug. Det er skovfoged i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland, Hans Christian Graversgaard og professor i skovdyrkning ved Lunds Universitet, Jens Peter Skovsgaard. Sammen har de skrevet en række artikler til tidsskriftet Skoven om arten. Denne artikel er et resumé af deres arbejde.

Bladsilhuetter af Bornholms 5 rønnearter

Hvad skal vi med tarmvridrønnen?

Hvorfor er tarmvridrønnen interessant? Først og fremmest kan den tilføre de danske skove en række biologiske og æstetiske kvaliteter. Den er endvidere sund og relativ robust. Og samtidig ved vi, at dens ved er meget efterspurgt og højt prissat. Det betyder, at den også giver mulighed for en fornuftig værdiproduktion i skovene på langt sigt. Men en række dyrkningsmæssigeforudsætninger skal naturligvis være i orden.

Hvor kan tarmvridrønnen bruges?

Tarmvridrønnen egner sig ikke til at vokse i renbestand. Det er derimod en god indblandings træart i lyse blandingsskove,f.eks. af eg og skovfyr. Jordbundsmæssigt vokser den på et bredt spektrum af jordtyper, måske bortset fra de aller vådeste, men den foretrækker en næringsrig og kalkholdig lerjord.

Tarmvridrøn med bær i sensommeren

Den kommer hurtigt fra start – som en typisk lystræart med pioneregenskaber. Den efterstræbes imidlertid meget af vildtet, hvilket man er nødt til at tage hensyn til i sin dyrkning. Både af råvildt, hare og mus. Det betyder, at den altid i kulturfasen skal beskyttes af hegn eller planterør.

Da proveniensspørgsmålet ikke er undersøgt, har visse træer tilbøjelighed til tvegedannelse. For at være sikker på, at der skabes enstammede kævler, kan det med de nuværende provenienser være nødvendigt at opstamme til 6 meters højde.

Det er langt fra alle planteskoler, som fører tarmvridrøn. Den er derfor ikke så let at skaffe, og den er også lidt dyrere end mange af de mere almindelige arter. Men det er altid spændende at prøve noget nyt.

Skovfoged H.C. Graversgaard

Verdens tykkeste eksemplar af tarmvridrøn står i Danmark, ved Moesgård syd for Århus. Den har en højde på 24 meter og en diameter i brysthøjde på 148 cm.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #26

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning