Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Tidligere skovfoged: Min skov skal producere godt råtræ

01.12.2020

Per Juul Larsen har været skovfoged i over 40 år og har egen skov ved Vejen. Han dyrker fortsat skoven, hvor han har fokus på at producere råtræ i høj kvalitet.

Per Juul Larsen dyrker fortsat sin skov på ti hektar. Målet er at producere råtræ i god kvalitet, men naturværdierne har også fokus.

Der skal først og fremmest komme godt træ ud af min skov.

Sådan lyder det fra den tidligere skovfoged Per Juul Larsen, da han viser rundt i sin egen ti hektar store skov. For selvom skovfogedkarrieren blev indstillet for 5 år siden, dyrker han stadig sin egen skov.

- Min strategi er træproduktion. Det er nummer et. Men derudover lægger jeg bestemt også vægt på naturværdier og god variation i skoven. Det er efter min mening variationen, som gør skoven smuk og giver karakter, siger Per Juul Larsen.

Per Juul Larsen bor i Veerst Skov, Vejen i Sydjylland. Han ved, hvad han taler om, efter mere end 40 års ansættelse som skovfoged i Skovdyrkerne-regi.

Han har klare holdninger til faget og deler gerne ud. Det har han gjort en dyd ud af igennem hele sin karriere.

- Jeg har jo rådgivet flere hundrede skovdyrker-medlemmer, så det er blevet til rigtig mange medlemsbesøg. Jeg har altid ment, at det var vigtigt at give medlemmerne mit absolut bedste råd i den aktuelle situation. Ordentlighed og ærlig rådgivning har jeg altid bestræbt mig på at levere, siger Per Juul Larsen.

Per Juul Larsen opfordrer til at droppe de sene tyndinger i nål. På billedet ses en 40- årig rødgranbevoksning. Den forventes skovet indenfor seks til syv år.

Per Juul Larsen opfordrer til at droppe de sene tyndinger i nål. På billedet ses en 40- årig rødgranbevoksning. Den forventes skovet indenfor seks til syv år.

Drop de sene tyndinger

På vej rundt i skoven går turen igennem løv- og nålebevoksninger i forskellige aldre.

Per Juul Larsen stopper op ved en 40 år gammel rødgranbevoksning.

- Bevoksningen her er på omkring 0,7 hektar. Vi har tyndet nogle gange og stamtallet er omkring 1000 pr. hektar. Min forventning er, at den skal stå seks-syv år mere, inden vi skover den, siger han.

Skovfogeden har en klar opskrift på, hvordan man som skovejer får det bedste udbytte i nål.

- Hold fingrene fra nålebevoksninger, når de er 12-15 meter høje. De sene tyndinger stjæler bare fra renafdriften, mener Per Juul Larsen.

Han forklarer, at man opnår samme samlede tilvækst pr. hektar, selvom man dropper sene tyndinger. Forskellen er, at tilvæksten fordeles ud på flere stammer. Derved bliver den enkelte stammes diameter mindre, hvad der i modsætning til tidligere efterspørges af de danske nåletræsavværker.

Et af argumenterne er, at jo længere der er gået siden sidste tynding, desto mere robust og stormfast bliver bevoksningen.

- Vor Herre har styr på mange ting - men ikke skovbrug. Det ved erfarne skovfolk, der har set de store stormfald. Tynder man hårdt efter de 30 år, har bevoksningen langt højere risiko for at falde i en storm, siger Per Juul Larsen.

Født og opvokset på Lolland. ● Skovfogedelev på Corselitze, Løvenholm og Pederstrup i årene fra 1967 til 1973. ● Nyuddannet i 1973. ● Fra 1973 ansat i Sydøstjysk Småskovsforening og flyttede til Vejen med sin kone. ● Har været med til to fusioner og slutte

700 kubikmeter råtræ

Han anbefaler, at man når slut-stamtallet ved 12-15 meters højde. Derefter lader man bevoksningen være.

- I sitka kunne en fornuftig dyrkningsstrategi være, at man planter 3500 træer pr. hektar. Man udfører to gange flis-tyndinger plus en tynding inden bevoksningen er 30 år. Ved 30 år går man efter et stamtal på 800 til 900. Herfra lader man bevoksningen passe sig selv indtil afdrift efter cirka 45 år, lyder det.

Han gør det klart, at der for alvor lægges kubikmeter på stammerne efter 30 år.

- Fra bevoksningens 30. år lægges der 30 kubikmeter råtræ på pr. hektar pr. år. Det vil sige, at man fra 30 til 45 år opnår ekstra 450 kubikmeter råtræ pr. hektar. Mit mål er, at der skal være 700 kubikmeter råtræ i alt ved renafdriften efter cirka 45 år, siger Per Juul Larsen og tilføjer, at opskriften gælder for gran bonitet 1–2 på den jyske højderyg med den høje årsnedbør på over 1000 mm.

Certificering bliver nødvendigt

På vej rundt i skoven falder samtalen på et af de emner, som lige nu optager Per Juul Larsen. Det er certificering og opkøbernes stigende interesse for certificeret træ. Emnet fyldte en del på efterårets generalforsamling i Skovdyrkerne Syd.

- Set fra min stol er der ikke andet at gøre, end at vi skovejere kommer i gang og bliver certificerede. Hvis vores aftagere efterlyser det, må vi jo også efterleve det, siger Per Juul Larsen.

- Måske kunne det endda være fornuftigt, at vores forening på en eller anden måde gjorde brug af noget egenkapital for at støtte medlemmer i forbindelse med certificering, da det ultimativt også er et spørgsmål om Skovdyrkerforeningens overlevelse i sin nuværende form , lyder det.

Han peger selv på flere muligheder i sin egen skov.

- Jeg vil i hvert fald sige, at jeg kunne godt finde fem til ti procent af min skov, som på en eller anden måde blev lagt urørt, hvis det var kravet. Der er våde og lave områder, hvor det alligevel ikke giver så meget mening at dyrke skoven forstligt, siger han.

Blandingsbevoksningen er etableret efter 1999-orkanen. Den er tyndet for få måneder siden, og Per Juul Larsen har netop stammet op i seks meters højde.

Svend Auken-bevoksning

Længere fremme i skoven står en ung blandingsbevoksning. Per Juul Larsen kalder det sin Svend Auken-bevoksning.

- Tidligere var her nålebevoksning, men den væltede i orkanen i 1999. Vi fik det oparbejdet og solgt til trods for, at priserne på råtræ droppede voldsomt i timerne efter orkanen, husker skovfogeden.

Den efterfølgende tilskudsordning til at etablere skov var daværende miljøminister Svend Auken ansvarlig for.

- Svend Auken fik gennemført, at skovejere skulle have højere tilskud til genplantning, hvis der indgik løvtræ. Det betyder, at vi nu har en blandet bevoksning med blandt andet bøg, skovfyr, thuja og douglas.

Per Juul Larsen undrer sig over argumentet om differentieret tilskud. Men i dag ser han det som en faglig udfordring at få succes med bevoksningen.

- Bevoksningen kræver noget mere arbejde. Helt konkret har jeg for nyligt stammet de unge træer op i seks meters højde. Bevoksningen er også tyndet for få måneder siden. Andre går i fitnesscenter, men jeg bruger i stedet kræfterne herude i skoven – og det nyder jeg, siger han.

Strategien i den unge skov er, at bøgene på længere sigt skal danne underskov under de hurtigere arter som thuja og douglas.

Fortsætter i skoven

Fra skoven fortsætter turen til Per Juul Larsens private bolig, som ligger kun et stenkast væk fra skoven. Fra huset er der udsigt udover natur og de fem hektar juletræer, som han også passer.

- Vi flyttede hertil i 1973, da jeg havde fået min første skovfogedstilling i Sydøstjysk Småskovsforening. Der er sket meget igennem årene. Da jeg startede op, kunne tre hektar juletræer give en fuldtidsindtægt til en mand. Det er tankevækkende, hvordan tingene har flyttet sig igennem de seneste 45 år, nævner han.

Selvom pensionisttilværelsen er i gang, har han ingen planer om at afhænde skoven lige foreløbigt.

- Jeg nyder arbejdet i skoven. Det vil jeg gerne fortsætte med så længe, mit helbred tillader det, siger Per Juul Larsen.