Træer i lange rækker sætter skub i markernes biodiversitet
Den økologiske landmand Bjarne Larsen har plantet lange rækker af træer på sine økologiske marker. Erfaringerne med skovlandbrug er gode. Træerne forbedrer både biodiversitet og markafgrøderne.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Bjarne Larsen traver hen over stubben på sin nyhøstede hvedemark. Marken er gennemskåret af 600 meter lange dobbelt-rækker af frugttræer.
Han stopper op ved den første dobbelt-række.
– Se, her er vores skovlandbrug, siger Bjarne Larsen og sender blikket ned til enden af den lange trærække.
– Som du kan se, har vi anlagt dobbeltrækkerne præcist i markens længderetning. Der er 32 meter imellem hver dob- beltrække. På den måde kan vi fortsat dyrke marken effektivt med faste kørespor og vores 8-meters markredskaber, fortæller den økologiske landmand.
Dobbelt-rækkerne – eller plantagerne, som de også kaldes, er hver otte meter brede. Rækkerne følger marken i hele dens længde. Der er plantet forskellige frugttræer som æble og pære med mere.
– Jeg har aldrig været bange for at afprøve nye dyrkningsteknikker. Skovlandbrug ser jeg som en mulighed for, at vi kan gøre noget godt for biodiversiteten samtidig med, at vi kan opretholde en høj effektivitet i markarbejdet. Jeg ser også store udviklingsmuligheder i det, siger Bjarne Larsen, som er økologisk planteavler ved Esbjerg.
Bedre bestøvningaf markafgrøder
Skovlandbrug er indtil videre en lille niche, som er på forsøgsstadiet i Danmark. Dyrkningsmetoden kan tilpasses til mange forskellige landbrugsproduktioner.
Bjarne Larsen fik øjnene op for skovlandbrug for cirka tre år siden. Det var heltkonkret en dårlig bestøvet mark med hestebønner, som vækkede hans interesse og gav ham lyst til at afprøve dyrkningsformen.
– Jeg havde en stor og flot mark medhestebønner, men den skuffede fælt, da den blev høstet, fortæller Bjarne Larsen.
Afgrøden stod fantastisk de første tredive meter fra læhegn og skel.
– Men inde midt i marken havde planterne kun 1-3 bælge. Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldtes manglende bestøvningaf den store ensartede dyrkningsflade.
Bierne har simpelthen ikke været inde i midten af marken, lyder vurderingen.
– Med skovlandbrug nedbryder vi netop de store monotone dyrkningsflader –og vi trækker vildt og biodiversitet helt ind i markerne, fremhæver han.
Der er to rækker træer i hver plantage. Plantagerne er anlagt i hele markens længde som er 600 meter. En gang om året afpudses vegetationen imellem trærækkerne. På sigt vokser træerne sig store og skaber et mikro-skovklima i hele plantagens længde.
Forskellige arter
Bjarne Larsen går de 32 meter tværs over marken, og når hen til næste plantage. Her er der plantet pæretræer, som nu efter tre sæsoner står kraftige og op over mandshøjde.
– Som du kan se, er det nogle vækstkraftige sorter, vi har valgt. Træerne vokser op i tre til fire meters højde. På denmåde bliver plantagerne lukkede, og der opstår et lille mikro-skovklima i hver plantage. Plantagerne bliver et fantastisk godt aktiv for både vildtet og biodiversiteten, siger Bjarne Larsen.
– Vi har varieret træarterne i hver plan-tage. Vi har æble, pære, nødder med flere. Vi har også en plantage med forskellige frugtbuske som brombær, hindbær, boysenbær og en masse andre arter, siger han.
Han bevarer EU-støtten på de arealer, hvor der er anlagt plantager.
– Derudover er reglerne sådan, at vi kan få frugt- og bærtilskud til plantagearealet. Tilskuddet udgør 4000 kroner pr. hektar, siger han og tilføjer, at plantagerne udgør i alt fire hektar. Selve arealetmed skovlandbrug er på 21 hektar.
Bjarne Larsen har placeret enkelte gamle rundballer i plantagerne sominsekthoteller. Ifølge landmanden er der flyttet lejere ind i halmballerne. Men der erogså mange tegn på insekter og biodiversitet i den øvrige del af plantagerne.
Mere robust dyrkning
Landmanden gjorde sine første erfaringer med skovlandbrug tilbage i 2019. Efter de første erfaringer kom han med i skovland- brugsprojektet Robust, som Skovdyrkerne deltager i.
Projektet afprøver forskellige modeller for skovlandbrug. Skovdyrkerne Vests skovfoged, Anders Elmhholdt, ser gode perspektiver i projektet – og i skovlandbrug som helhed.
– Projektet undersøger, hvordan skovlandbrug kan gøre danske marker mere robuste overfor klimaforandringernes påvirkninger. Det kan være voldsom nedbør eller tørke. Med et fint ord hand- ler det om at øge markernes resiliens – altså deres modstandskraft, forklarer Anders Elmholdt, som repræsenterer Skovdyrkerne i projektet.
Han forklarer, at der også bliver målt på dyrkningsformens effekt på biodiversitet og CO2-optag.
– Fra politisk side er der meget fokus på netop biodiversitet og CO2. I fremtiden kan der meget vel komme ny lovgivning, som stiller krav om, at landbruget skal dokumentere bedre biodiversitet og højere CO2-optag. Her kan skovlandbrug blive rigtig interessant som en del af løsningen, siger Anders Elmholdt.
Stort potentiale
For Bjarne Larsen har det at afprøve skovlandbrug været en øjenåbner. Han ser store perspektiver i dyrkningsformen på lidt længere sigt.
– Her på kort sigt planlægger jeg at lave pluk-selv-frugt fra mine frugtplantager. Jeg kan fint forestille mig, at folkfra lokalområdet gerne vil købe frugt fra plantagerne her på marken, siger Bjarne Larsen
Længere ude i fremtiden ser landmanden store perspektiver i produktudvikling.
– Jeg kan forestille mig, at der kan ud- vikles produkter, som er ’skovlandbrugscertificerede’. Lykkes det, så vil de kornafgrøder, vi avler imellem plantagerne, også kunne afsættes til merværdi. Man kunne også forestille sig en specialmælk og mange andre muligheder.
– Det vil selvfølgelig kræve markedsføring og produktudvikling. Men på sigt tror jeg, at der vil være et marked for produkterne, siger Bjarne Larsen.
Bjarne Larsen driver i alt 180 hektar økologisk planteavl fra gården Forumgaard ved Esbjerg.
Afstanden imellem plantagerne er 32 meter, sådan at markarbejdet kan udføres med faste kørespor og en redskabsbredde på otte meter. Ifølge Bjarne Larsen kan markarbejdet udføres lige så effektivt som før, plantagerne blev anlagt.
| Om projektet Robust |
|---|
| ●Skovlandbrugsprojektet Robust er støttet af fonden for økologisk landbrug
●Formålet er, at klima-, miljø- og naturoptimere landbrugsproduktionen ved at benytte træer på marker. ●Målet er at skabe viden om skovlandbrug, sådan at en betydelig del af danske landmænd kan se produktionsformensom en reel mulighed. ●Skovdyrkerne deltager i projektet sammen med en række forskere og virksomheder. Det er blandt andet Them Andelsmejeriog Sinatur-hotelkæden. ●Projektet er planlagt til at løbe frem til 2024. |
