Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Ugler - nattens rovfugle

01.06.2017

Natuglens tuden en kold og klar februarnat er en velkendt lyd for de fleste mennesker, og natuglen er da også den mest almindelige og bedst kendte af Danmarks ynglende uglearter. Men vi har faktisk seks andre uglearter, som man sjældent ser.

Den store hornugle er den største danske ugle - nattens uforlignelige rovfugl.

Den store hornugle er den største danske ugle - nattens uforlignelige rovfugl.

Hvor mange har for eksempel hørt skovhornuglens tuden?Skovhornuglen har faktisk en større udbredelse i Danmark, da den i modsætning til natuglen også er vidt udbredt i det vestlige Jylland. Men skovhornuglen leveret stille liv under radaren, og det er faktisk de færreste,der kender dens lavmælte `oh...oh...oh´, der nærmest forsigtigt ytres ved sjældne lejligheder. Når talen falder på de andre danske ugler, må de fleste af os konstatere, at vi kender forbavsende lidt til deres forekomst og deres liv derude i mørket. Det er synd, for uglerne er som nattens lydløse jægere nogle særdeles spændende og højt tilpassede fugle. Fra den drosselstore og nyindvandrede perleugle til den næsten gåse-store, monumentale og massive store hornugle med et vingefang på op mod 190 centimeter har uglerne i højgrad delt de natlige jagtmarker mellem sig. Fra regnorme og biller over sovende småfugle og nataktive gnavere tilpindsvin og sågar katte, er det kun få dyr og fugle, der kan vide sig sikre for uglernes skarpe nattesyn, lydløse fremfærd og deres særdeles veludviklede hørelse. En allike går til angreb på en natugle. Den lydløse flugt skyldes, at uglernes svingfjer har talrige bløde børster og elastiske frynser, der effektivt mindsker den turbulens i vingeslaget, der hos alle andre fuglegiver en hørbar flugt. Faktisk er uglefjerenes opbygningså effektiv, at vindmølleindustrien er begyndt at forske iat konstruere vindmøllevinger, der på disse punkter efterligner uglernes svingfjer netop for at minimere den generende støj fra roterende møllevinger.

Vore syv uglearter

Men lad os se nærmere på nogle af de ugler, der yngler i Danmark. Ud af de syv ynglende arter er de tre primært tilknyttet skov eller andre tilgroende biotoper med gamle træer, nemlig natugle, skovhornugle og perleugle. Stor hornugle kan også findes i skov, men findes oftere i gamle, forladte grusgrave. To arter, slørugle og kirkeugle,findes i det åbne landbrugslandskab, og den sidste art, mosehornugle, forekommer meget fåtalligt i store og udstrakte eng- og marsklandskaber Natuglen er med sin ynglebestand på 4-5.000 par den talrigeste ugle i Danmark, men trods dette mangler den i størstedelen af Vestjylland og på øer som Bornholm, Læsø og Samsø. Arten er som flertallet af vore ugler en udpræget standfugl og selv de flyvefærdige unger flytter ikke langt fra forældrenes territorium. Natuglen, som villigt går i redekasser, har sine tætteste forekomster i gamle løvskove, hvor Dyrehaven ved København kan huse op mod 2 ynglepar per kvadratkilometer. Den yngleri hule træer og gamle sortspættehuller og er derfor helt afhængig af store, gamle træer, der for længst har passeret sidste salgsdato. Natuglen er en stor musejæger,men kan især i byområder også nyde godt af småfugle,ligesom den heller ikke går af vejen for padder og hvirvelløse dyr som regnorme og biller. Artens forkærlighed for gnavere er dog så markant, at dens ynglebestand svinger op og ned i takt med forekomsten af gnavere. Skovhornugleunger i rede. Skovhornuglen har en større udbredelse i Danmark end natuglen og forekommer således også på de fleste af vore øer, hvor der findes egnede levesteder. Ude i den store verden findes skovhornuglen i et kolossalt område,der strækker sig rundt om hele Jorden gennem Europa,det nordlige Asien og Nordamerika, og den findes endda på De Kanariske Øer og Azorerne. Mange søfolk og arbejdere på boreplatforme langt til havs kan bevidne, at denne art kan komme langt omkring, når en skovhornugle pludselig har slået sig ned nogle dage – ankommet over havet ud af ingenting. I modsætning til natuglen yngler skovhornuglen ikke i hule træer eller i redekasser, men er helt afhængig af at kunne overtage gamle krage- og skadereder. Derfor er denne ugle også at finde i de jyske nåleskove og i levende hegn. Måske er det netop den hyppige læplantning Jylland, der har gjort det muligt for skovhornuglen at sprede sig i det ellers åbne landskab. Trods den større udbredelse er den samlede ynglebestand lidt mindre end natuglens, men med skovhornuglens meget stilleadfærd er der næppe tvivl om, at den bliver overset mange steder. Skovhornuglen er som natuglen en stor musejæger, og den jager på bedste kærhøge-manér ved at flyve lavt og roligt over terrænet for så pludselig oghelt lydløst at kaste sig over en intetanende mus. Natugle i rede i bøgetræ Kirkeuglen er en trist historie. Engang var denne lille ugle, der tidligere lød navnet minervaugle efter dens latinskenavn for den græske Athene, der var visdommensgudinde, en af de mest almindelige ugler i Danmark og forekom som tillidsfuld ynglefugl ved talrige gårde, i levendehegn, stendiger og bygninger. I dag er der mindre end 20 ynglepar tilbage, alle i Jylland. Det stadigt mere effektive, rationelle og monotone landbrug passer kirkeuglen meget dårligt. Trods gode menneskers mange bestræbelser på at hjælpe denne karakteristiske ugle, er der ikke meget, der tyder på, at den vil være at finde som ynglefugl i Danmark om blot få år. Lige syd for den dansk-tyske grænse, hvor landbruget er mere diverst med små brug, mindre marker og mange husdyr, er der stadig mange kirkeugler. Dette landbrugslandskab giver på flere punkter minder om Danmark for 50 år siden, og det passer kirkeuglen godt. Den store hornugle er i kraft af sin imposante størrelse de danske uglers absolutte storebror. Med en vægt på op mod 3 kilo er den 6 gange tungere end natuglen, og der skal hele 15 fjerlette kirkeugler i samme vægtskål for at opveje én stor hornugle. Dermed er den store hornugle også nattens helt uforlignelige rovfugl, hvilket har betydet, at den på linje med dag rovfuglene tidligere blev lagt for grænseløst had i jægerkredse. I Heilmann og Manniches pragtværk, Danmarks Fugleliv,fra 1930 skriver Manniche om den store hornugle: ”Nu er den forlængst udryddet som Dansk Ynglefugl, da ingen Jagtejer taalte denne store, glubske og grådige Natrovfugl på sit Revier, hvor den unægteligt også kunne anrette betydelig skade på Vildtet”. I løbet af de knapt hundrede år, der er gået siden Manniche gav denne karakteristik af vores største ugle, er luften mildnet betydeligt for de danske rovfugle og ugler, og den store hornugle er igen indvandret til Danmark. Den findes nu spredt over det meste af Jylland med omkring 100 ynglepar, men den har endnu ikke fundet vej til Fyn og Sjælland. Netop nu kan man opleve det utrolige familieliv hos et ynglepar af stor hornugle gennem DOF´s ugle-tv (www.dof.dk/oplev-fuglene/ugletv), som sender`live´ i døgndrift fra en rede i Sønderjylland.Man får her et indblik i uglens varierede menu, og man kan blandt andet konstatere, at den store hornugle er en glimrende rottejæger. Andre steder går den bestemt ikke af vejen for pindsvin, som den med sine stærke kløer behændigt skræller piggene af, før dyret fortæres. Jægere vil nok også kunne glæde sig over, at kragefugle mange steder udgør en væsentlig del af kosten hos den store hornugle. Perleuglen er en nytilvandret ynglefugl, der indtil videreblot forekommer på Bornholm og et par midtjyske plantager. Her yngler den i gamle sortspættehuller eller i redekasser. Perleuglen er en udpræget nordlig art, der forekommer i nåleskovbæltet hele jorden rundt. Perleuglen er endnu mindre end kirkeuglen, og med en størrelse som en drossel skulle man ikke tiltro den de store jagtegenskaber. Men perleuglen er en sand musejæger,der ynder studsmus, som den dagligt slæber 5-10 stykker af hjem til sultne unger. Ikke dårligt af en 100 grams ugle.

Du har selv indflydelse på, om du har ugler på ejendommen

Vi ser ikke meget til uglerne men de er derude, og små som store tager de deres tørn med at reducere antallet af mus og rotter, til gavn for os alle. I gamle dage blev uglerne opfattet som ulykkesfugle og dødsvarslende, og selv Jeppe Aakjær skrev engang: ”Uglen er den mest By: Steffen Brøgger- Jensen