Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Vildsvinet i Danmark

16.02.2017

Skyder de danske jægere i vildsvineområderne sig selv i foden, når de undlader at skyde grisene – alene for at ophjælpe bestanden? Får modstanderne af vilde svin i Danmark bedre argumenter for et fortsat forbud, efterhånden som den afrikanske svinepest rykker nærmere den danske grænse? Skovdyrkeren har bedt Per Kauffmann om at ridse situationen op.

Langsomt, men sikkert er vildsvinene igen ved at etablere sig i her i landet efter at have været udryddet i næsten 200 år. Og de bliver mange!

Langsomt, men sikkert er vildsvinene igen ved at etablere sig i her i landet efter at have været udryddet i næsten 200 år. Og de bliver mange!

I modsætning til ulven, som er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, er vildsvinet i Danmark erklæret uønsket. Der er således i dag bortskydningspligt for vildsvin, hvilket blot betyder, at hvis lodsejeren ikke selv forestår reguleringen, kan Naturstyrelsen iværksætte en nedskydning af de lovløse grænseoverløbere. At Danmark ikke ønsker vildsvinet tilbage i naturen, skyldes først og fremmest svineproducenternes frygt for, at vildsvinene vil smitte deres grise med svinepest, hvilket i givet fald kan ødelægge erhvervets milliardeksport.

Ignorerer jægerne bortskydningspligten?

Noget kunne imidlertid tyde på en vis civil ulydighed i de områder af Danmark, hvor der er vildsvin. Det kunne se ud til, at jægerne tilsyneladende ikke skyder de vildsvin, de har mulighed for. I stedet bliver de sparet, for derved hurtigere at få opbygget en bestand. Men giver det mon det ønskede resultat? Lad os kigge på lidt nærmere på fakta og fornemmelser i den sammenhæng. Vildsvinet kom med på det danske vildtudbytteskema første gang i 2011/12-sæsonen, og 80 jægere indberettede i alt 431 nedlagte vildsvin. Det overraskende store tal afstedkom straks en uddybende undersøgelse, der viste, at en enkelt jæger fejlagtigt havde registreret 233 nedlagte svin, og at en del af de øvrige var skudt i udlandet. Det reelle tal viste sig at være 155 vildsvin. Af dem var 85 % skudt i hegn, hvorved undersøgelsen konkluderede, at kun cirka 20 vildsvin var nedlagt på den frie vildtbane, flest i forbindelse med driv- og trykjagt. Overraskende var det ringe antal indberetninger fra de syd- og sønderjyske områder. Som DCE skriver i rapporten: ”hvorfra der ellers er vedholdende meldinger og hyppige notitser i aviser og jagtblade om vildsvin, der ”strømmer ind over den dansk-tyske grænse”. Det kunne give anledning til spekulationer om, at det måske ikke er alle nedlagte vildsvin, der bliver indberettet til Vildtudbyttestatistikken.” Også de følgende år holdes de dansk-skudte vildsvin i mandtal, og følger man vildtudbyttestatistikken fra 2012/13 og frem, ser det ud til, at vi har en stagnation, idet der i de følgende år blev indberettet henholdsvis 335, 263, 236 og i 2015/16 kun 189 vildsvin. Officielt går det altså ned ad bakke for de danske vildsvin, men er det nu også det sande billede? Nej, tilsyneladende ikke, for spørger man de lokale jægere, forlyder det eksempelvis: ”Fra Midtjylland og sydpå er der mange vildsvin – men folk går stille med dørene.” En anden lokal vildsvine-kyndig siger: ”Med hensyn til hvor mange der skulle være på den frie vildtbane i Danmark, har jeg en ide om det, men det er ikke noget, jeg vil offentliggøre, da det kan forhindre, at vildsvinene kan etablere sig godt og grundigt.” En tredje kilde i området er mere bramfri og siger således: ”Alle ved, hvor der står grise, og om et år eller to med milde vintre vil bestanden boome, og så er der ikke nogen, der kan stoppe bestandens udvikling. De få individer, der bliver skudt, bliver skudt på små områder, mens de større områder har en endog særdeles lav beskydning. Jeg har selv set en rotte med 20-25 individer, forbi en post jeg havde med klar besked om ikke at skyde nogle. Så der er en del jægere, der hjælper bestanden, om man så må sige...” Det kunne altså se ud som om, der findes en stiltiende aftale mellem mange jægere i Midtjylland, Sydjylland og Sønderjylland om, at man holder tand for tunge, undlader afskydning og blot ser frem til den dag, hvor bestanden er blevet så stor, at den ikke lader sig knægte af myndighederne. Vildsvin er flokdyr. Flokkene består af søer og deres afkom, mens kønsmodne orner lever alene. En so får normalt 5-6 grise per kuld.

Jagt ser ud til at øge bestanden

Men virker den strategi, som de danske jægere tilsyneladende har valgt? Det er langt fra sikkert. Tværtimod kan strategien muligvis være med til at modvirke det vildsvine-boom, som nogle venter så utålmodigt på. En nylig fransk undersøgelse viser nemlig, at vildsvin formerer sig væsentligt mere, når de bliver jaget. De franske forskere har haft to områder under intens observation gennem en periode på mere end 20 år. Det ene område med et højt jagttryk, og det andet tilsvarende område hvor vildsvinene slet ikke er udsat for jagt. Det har vist sig, at vildsvinene i det område, hvor de jages, formerer sig væsentligt mere. Blandt andet fordi vildsvinene dér er væsentligt yngre, når de får deres første kuld. I det hele taget betegnes deres formering her som værende af en mere ukontrolleret karakter. En anden faktor, der spiller ind, er grisenes spredningsmønster, som forøges proportionalt med et øget jagttryk. Måske netop derfor går det så godt med spredningen både i Tyskland og Sverige. Begge steder har man oplevet en voldsom bestandsforøgelse på trods af – eller måske på grund af(?) – et voldsomt jagttryk. I Sverige har vildsvinene befæstet og udbygget deres position på trods af et højt jagttryk. Jagtåret 2013/14 gav således en afskydningsrekord med 97.300 vildsvin. I 1990 blev der til sammenligning nedlagt blot 334 i hele landet og det tal steg til 4.700 i år 2000. Tolv år senere var tallet altså mere end 20 gange større. Det giver et lille fingerpeg om, hvor potente vildsvin er, og hvor hurtigt det kan gå for en ny art at etablere sig, når mulighederne er til stede. Kigger vi mod Tyskland, ser vi samme situation. Den tyske vildtudbyttestatistik for 2014/15 viste, at afskydningen af vildsvin var steget med næsten 10 % i forhold til året før, og nu lå tallet på over en halv million. Der hersker derfor ingen tvivl om, at den tyske bestand er stærk og i fortsat vækst. I delstaten Brandenburg har man derfor netop indført en skydepræmie på 20 Euro for hvert vildsvin, der nedlægges, forudsat at svinet testes for afrikansk svinepest. I den delstat der har størst interesse for den danske vildsvinebestand, nemlig Slesvig-Holsten, er afskydningen på et enkelt år gået fra 9.300 til 14.000 vildsvin. Bestanden vurderes til at være vokset med mellem 20 og 30 %, og væksten ser ud til at fortsætte, ikke mindst takket være de milde vintre. Det tyske jægerforbund opfordrer derfor til, at man inddrager ellers jagtfrie områder og tillige sænker priserne på trikintest for at øge motivationen for en yderligere øget afskydning af vildsvin.

Den politiske holdning er uændret

På baggrund af den stærke vækst i bestanden syd for grænsen spurgte nyhedsmediet Netnatur.dk i november 2016 miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om, hvorvidt ministeren har ændret holdning til vildsvin i dansk natur. Han sagde: ”Vi holder løbende øje med udviklingen af fritlevende vildsvin, som kommer op fra Tyskland” og henviste til, at Vildtforvaltningsrådet fortsat anbefaler, at fritlevende vildsvin skydes. Ministeren er dog opmærksom på, at både Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening ønsker en reintroduktion af vildsvin i Danmark. Esben Lunde Larsen har derfor spurgt Fødevarestyrelsen om, hvorvidt dels vacciner mod svinepest, dels lukkede svineproduktioner har medført en ændring i vurderingen af risikoen for smittefarer fra vildsvin. Det har de svaret nej til, hvorfor Esben Lunde Larsen har konkluderet, at ”der på den baggrund ikke ses nogen grund til at se anderledes på vildsvin i den danske natur, end man har gjort hidtil.”

Den afrikanske svinepest komplicerer billedet

Klassisk svinepest er ikke konstateret i Danmark siden 1933. Det har ikke været tilladt at vaccinere mod klassisk svinepest, da man hidtil ikke ved prøver har kunnet konstatere, om et svin var vaccineret eller smittet. DTU har dog i marts 2013 udviklet en ny vaccine, som gør det muligt at vaccinere mod svinepest på en sådan måde, at det er muligt at skelne mellem et vaccineret svin og et smittet svin. Forsøg viser desuden, at vaccinen beskytter smågrisene mod svinepest allerede i femugersalderen. Det betyder, at vi har mulighed for at gribe til vaccination i Danmark, hvis vi skulle få et udbrud af den klassiske svinepest. Til gengæld virker den afrikanske variant af svinepesten stadigt mere truende. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men truslen anses for at være reel. Den er vidt udbredt i Estland og Letland, og den har også bredt sig til Litauen og nu senest til Polen. Det er efter alt at dømme kun et spørgsmål om tid, inden den findes i Tyskland. Det tyske Friedrich-LoefflerInstitut har i efteråret 2016 udarbejdet kort-materiale over udbredelsen, der viser, at der i august 2016 er konstateret nye tilfælde af smittede tamsvin i Polen 50 kilometer længere mod vest end tidligere kendt. Vildsvinene er tilsyneladende de hyppigst ramte, idet man i 2015 kun havde konstateret 40 udbrud blandt tamsvin mod 1.650 hos vildsvin. Denne nye type svinepest styrker argumentationen hos de organisationer, der er modstandere af vildsvin i den danske natur. Der er ingen tvivl om, at rent biologisk ville vildsvinet stortrives i det danske klima og det danske landskab. Men samtidig kan vi bare konstatere, at den eksplosive vækst, som kendes fra vore nabolande, af flere grunde lader vente på sig og måske aldrig kommer. Derved undgår vi måske at uddybe grøfterne imellem tilhængere og modstandere? Per Kauffmann