Artikler fra Skovdyrkerne nr. 25

Når korttømmeret er kørt ud, skal flisrankerne ligge og tørre hen over en sommer. Når det passer med efterspørgsel og logistik, kommer
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Du kan med fordel veksle hugstaffald til flis

Det er nu – her på kanten til foråret – at vi skovfolk skal træffe mange af beslutningerne omkring forberedelsen af plantebed og plantning. Måden, vi griber afviklingen af den gamle bevoksning an på...Læs mere...

Figur 5b: Rodsystemet uden finrødder. Bemærk responsen på rodbeskæringen. Hovedrodens bøjning skyldes roddeformation fra omplantningen til priklebed, som antagelig betyder mindre. Vigtigt er, at rødderne ikke igen deformeres ved udplantning i
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Planternes fysiske kvalitet

Den genetiske kvalitet af skovens plantemateriale er som nævnt i forrige artikel vigtig, fordi den „forfølger“ træerne hele livet igennem. Den fysiske kvalitet af vore skovplanter har derimod overvej...Læs mere...

Eksempel på løsvtræplanter. Til venstre bøg 2/0 - den almindelige planteskolestørrelse. Til højre bøg 1/0 en typisk lidt mindre plante.
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Valg af plantestørrelse?

Hvad er bedst? En stor eller en lille plante? Små planter er 1-2 årige (f.eks. en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante) med en højde på 15-30 cm. Store planter er 2-4 årige, og er typisk en 2...Læs mere...

Der er mange faktorer som spiller ind når man skal fastsætte det bedste plantetidspunkt.
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Det bedste plantetidspunkt

”Det, der plantes om efteråret, skal gro. Det, der plantes om foråret, kan gro” sagde man. Men det er gammel ammestuesnak uden bund i virkeligheden.Læs mere...

Podemester Boi Jensen ved podninger af æbletræer i planteskolen ved Holstebro.
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Frugttræer i skoven

I Holstebro bor en mand, der i en moden alder sprang fra en sikker stilling i banken til den mere usikre tilværelse som planteproducent og planteskoleejer. Og medet speciale i gamle sorter af alle vo...Læs mere...

Oprindelig en smal askelavning, 20-30 meter bred, med en lille grøft i midten. Nu er skråningerne sået til med en græsrig
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Hvad planter man i stedet for ask?

Ask plantes ikke mere. Efterhånden som de eksisterende askebevoksninger ryddes, står man med problemet: Hvad plantes nu på de jorder, som egnede sig så godt til ask? Der er ingen indlysende afløser, ...Læs mere...