Naturfredningsforeningen kalder de levende hegn for agerlandets blodårer. Det kan vi ikke være uenig i. Men man er bekymret for hegnenes fremtid og bange for flismaskinernes indtog i hegnene.

Formanden for Landbosyd siger i den anledning til medierne, at vi har fået en masse kraftvarmeværker, hvilket giver stor efterspørgsel efter flis, og landmændene behøver pengene.

Vi tror, at man (som sædvanlig?) snakker forbi hinanden. Vi tror, at Naturfredningens bekymring går på situationer, hvor hegn helt bliver fjernet. Og vi tror, at landbruget taler om situationer, hvor hegnene bliver tyndet.

Læhegn skal tyndes

De moderne hegn med en blanding af bestandstræer, hjælpetræer og buske kræver pasning – det vil sige løbende udtynding – for at de skal udvikle sig efter hensigten. Så de bevarer deres virkning som lægivere og deres rolle som gode levesteder for vildtet og andet liv. Her har teknikken med flishugning givet pasningen af hegnene et stort løft.

I mange år kunne vi se hegn, der blev ødelagt af de dominerende hjælpetræer (typisk poppel og rødel), fordi det var for omkostningstungt at fjerne disse manuelt. Men den moderne teknik med flishugning har på afgørende vis billiggjort disse nødvendige indgreb. Det skal vi kun være glade for.

Ring til Skovdyrkerne, hvis vi skal hjælpe dig med en korrekt tynding af dit læhegn i den kommende vinter.

Opens window for sending emailphi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne