Rødel er en populær træart i skovrejsninger, men arten dør ofte for tidligt. I værste fald har træarten ikke opfyldt sin rolle som ammetræ, når træet dør – ofte efter 20-30 år.

Derfor vil et nyt projekt undersøge indsamlede danske provenienser, som antageligt er bedre tilpasset høj jordbund – og som har potentiale til at producere råtræ i omdrifter på 80 til 100 år.

80 til 100 år

Lang vækstperiode og lang levetid er absolut ikke umulig, mener seniorrådgiver Bruno Bilde Jørgensen.

– Rødel kan fint blive 80 til 100 år gamle på våd bund, som er artens foretrukne levested. Men arten dør typisk langt tidligere i skovrejsninger, som ofte anlægges på høj jordbund.

– Vores mål er at finde provenienser, som trives godt i de danske skovrejsninger,
som ofte ligger på høj jordbund. Længere levetid vil give bedre nyttevirkning af arten, siger Bruno Bilde Jørgensen, seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Han er leder af projektet, som består af anlæg af tre frøplantager og et proveniensforsøg.

Bruno Bilde Jørgensen tilføjer, at tyske forsøg indikerer, at der kan være stor forskel på rødel-proveniensernes sundhed og vækst, alt efter om de står på høj eller lav jordbund.

Læs mere i den nye udgave af Skovdyrkeren, som netop er udkommet.

jma@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne