Med friske øjne
Hvad er formålet med vor miljøindsats? Erhvervsmanden Lars Kolind, somer med på Galathea ekspeditionen, gør sig iden friske luften del tanker om land- og skovbrug på vore breddegrader. Han skriver i Jyllands-Posten den 14. januar:
Hvad er formålet med vor miljøindsats? Erhvervsmanden Lars Kolind, somer med på Galathea ekspeditionen, gør sig iden friske luften del tanker om land- og skovbrug på vore breddegrader. Han skriver i Jyllands-Posten den 14. januar:
‘Forskerne er på jagt efter svar. Jeg er på jagt efter spørgsmål. Og et af de grundlæggende spørgsmål, der slår mig, når jeg nu er fri for almindelig dansk vanetænkning, er, om formålet med vores miljøindsats altid skal være at føre naturen tilbage til netop naturtilstanden. Og det er det, vi gør i dag. Landbruget får millioner for at lægge jorden brak. Skovejere skal søge tilladelse til enhver ændring af driften, også de rene bagateller. Fredede bygninger skal fredes, og det er meget svært at få tilladelse til andet end at bevare det, der er, eller føre bygningen tilbage til det, den var engang.
Den danske bøgeskov er ikke naturlig
Jeg spørger mig selv, om der ikke er dele af natur og kultur, som vi hellere skulle udvikle end bevare. Den høje, slanke danske bøgeskov er nærmest et nationalt symbol. Men den er aldeles unaturlig. Den er resultatet af løbende opstamning og udtynding, sådan at kun de mest lige og højeste stammer står tilbage. En skov, der bare henligger urørt, bliver sjældent mere end et krat på vore breddegradet. Skulle det være bedre? Bøgeskoven kombinerer det bedste fra naturen med hårdt arbejde fra os mennesker. Den er ikke ført tilbage til sin naturlige form. Den er forbedret og videreudviklet.
Er brakmarken den mest fornuftige jordanvendelse?
Og hvorfor er det lige netop brakmarken, som landmanden skal have milliontilskud til? Er en brakmark det, vi ønsker mest af alt? Kan vi virkelig ikke finde en anvendelse af jorden, der skaber mere værdi, og stadig undgå at tilføre gylle og kunstgødning, som er det egentlig problem? Plante bøgetræer, for eksempel?
Byggeri før og nu
Og hvorfor er det højeste mål med en værdifuld bygning at bevare den? Kunne den ikke gøres endnu mere værdifuld ved at tilføre nye elementer fra vor tid? Ganske på samme måde som Kronborg Slot, der ikke ville være den seværdighed, det er i dag, hvis ikke skiftende konger havde tilført anlægget nye elementer. Altså dengang, man ikke kendte ordet fredning.
Mange af vore landsbykirker ligger på bakketoppe eller andre steder, hvor myndighederne aldrig ville have givet tilladelse til et sådant byggeri i dag. Landmanden får tilladelse til at opføre den grimmeste stålhal, hvis den skal bruges i driften. Men en bolig af høj arkitektonisk kvalitet i skovkanten er udelukket.
Bæveren tilbage
Bæveren var i 1000 år uddød i Danmark. Kanaler og afvanding skabte værdifulde samspil mellem lavtliggende skovområder, enge, vandløb og søer. Så sætter vi bævere ud, selvom vi ved, at dæmningerne vil ændre mange af de områder til sump. Jeg medgiver, at Danmarks natur kommer til at minde lidt mere om, hvordan bæverne havde det for 1000 eller 2000 år siden, men hvorfor er det egentlig bedre end det danske landskab, som de sidste tusind års mennesker og natur har skabt, efter at bæveren uddøde?’
Kiggere eller dyrkere?
Lars Kolind afslører her, hvor meget erhvervsmand, han er. Med friske øjne ser han muligheder, han ser aktivitet. Hvor mange andre mennesker i deres forhold tilomgivelserne – incl. naturen – har reduceret sig selv til at være kiggere, så ønsker Lars Kolinddet aktive samspil med naturen, der kan give os en række af de goder og produkter, vi har behov for i vor tilværelse.
Det er en tilsvarende betragtning, der får os andre til at kalde os Skovdyrkerne. Vi arbejder med skoven for at få et udbytte ud af den, som kan berige vore liv på en eller anden måde. Stadig i respekt for de naturværdier, som findes i skovene, og som vi ikke vil eller kan undvære.
Vi kan selvfølgelig godt lade et stykke jord eller dele af en skov ligge urørt. Det er så resultatet af et aktivt valg, og det kan i visse situationer give god mening. Men vi vil ikke være med til at kalde det ‘finere’ eller bedre end den drift, der skaber en lang række af de goder, som samfundet slet ikke kunne undvære. Og som bygger på et tusindårigt livtag med naturen, hvorkundskaber langsomt er bygget op med henblik på at kunne balancere mellem beskyttelse og benyttelse. Men hvor udgangspunktet er benyttelsen.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
By: Per Hilbert
