Jørn Bertelsen

Jørn Bertelsen har siden år 2000 ejet ejendommene Gl. Kidbæk og Stentoft på tilsammen 90 ha i nærheden af Tvis syd for Holstebro.

Jørn Bertelsen er tidligere områdechef i Tryg forsikring. Han ønsker at tilføre bestyrelsesarbejdet erfaringer fra sit professionelle liv samt tilværelsen som lokal storproducent af juletræer.

Jørn Bertelsen fortæller:

‘Jeg går ind for foreningstanken – når det er trange tider i juletræerne er det godt at have en medlemsstyret forening i ryggen.

Det skal vi huske, når vinden vender igen; det er foreningens opgave at være konkurrencedygtig på den lange bane – men det er også medlemmernes forpligtigelse, at tænke langsigtet, hvis foreningen skal skabe værdi på deres bundlinie’.