FORSTFULDMÆGTIG

HOS SKOVDYRKERNE VESTJYLLAND

Er du udviklingsorienteret, analytisk og samtidig en knivskarp formidler - med lyst til at arbejde med både stabsfunktioner og projektansvar … er du måske vores nye forstfuldmægtig.

Hos Skovdyrkerne Vestjylland arbejder vi med skov og mennesker. For at få begge dele til at gro og trives, skal vi bruge medarbejdere med interesse og forståelse for helheden og samspillet.

Vi arbejder ud fra et stærkt værdigrundlag - hos Skovdyrkerne er fagfolkene på skovejerens side - og med det udgangspunkt, driver vi en sund, langsigtet forretning.

Beskrivelse af stillingen:

  • Du refererer til skovrideren, som du arbejder tæt sammen med.
  • Du er skovbrugsfaglig bagstopper og ansvarlig for ’back office’ på en række områder i forhold til dine kolleger – det gælder fx vores driftsplanlægning og arbejdet med vores certificeringsordninger (SBP, FSC og PEFC).
  • Med støtte fra de funktionsansvarlige, formidler du din viden både internt og eksternt – bla. som ansvarlig for VidenCenter Flis og VidenCenter Landskab - og som lokalredaktør for medlemsblad og hjemmeside.
  • Du kommer til at arbejde meget udviklingsorienteret med både forretningsprocesser og projekter inden for bla. bæredygtighed, herunder FN’s verdensmål om klima og biodiversitet.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet som forstkandidat eller skov- og landskabsingeniør og har nogle års erfaring.
  • Har en solid skovbrugsfaglig platform – som du er god til at formidle.
  • Er nysgerrig og hurtig til at sætte dig ind i nyt stof og nye projekter.
  • Har stærke IT kompetencer – og forstår samspillet mellem IT og forretningsprocesser
  • Arbejder struktureret og effektivt - og tager ansvar for dine egne opgaver og deadlines.
  • Ubesværet kan påtage dig projektansvar for både interne og eksterne projekter.

Vi tilbyder dig:

  • En fantastisk spændende og alsidig stilling med et stort udviklingspotentiale – den rette medarbejder er i høj grad med til at skabe sin egen stilling.
  • En plads på skovens bedste hold - hvor dygtige og engagerede medarbejdere arbejder tæt sammen om at lave de rigtige løsninger til vores medlemmer.

Yderligere information fås ved kontakt til skovrider Michael Sheedy Gehlert  20 48 53 33. Ansøgning sendes til  mgh@remove-this.skovdyrkerne.dk mærket ”Forstfuldmægtig”.

Forventet tiltrædelse ’efterår 2021’. Ansøgningsfrist er 13. august 2021 – men vi evaluerer løbende indkomne ansøgninger

FORSTFULDMÆGTIG HOS SKOVDYRKERNE VESTJYLLAND