Opstammet fuglekirsebær.

Løvtrædyrkning har altid fået skyld for en ringe økonomi sammenlignet med nåletræet. Og i hvert fald har det været et faktum, at man skulle vente rigtig lang tid på indtægterne. Sådan behøver det måske ikke at være.

En skovfoged i Skovdyrkerforeningerne har udviklet et system, der kan give hurtige og gode indtægter ved løvtrædyrkning. Han kalder produktet og metoden for forceret kvalitets løvtræ.

Systemet består i sin enkelhed af en kombination af hovedtræudvælgelse, ekstrem tidlig og stærk hugst,opstamning og kort omdrift.

Det kræver en ekstra indsats i form af opstamningen, men til gengæld mere end halveres omdriftsalderen, og det produkt, der produceres, er af højere værdi end traditionelt.

Systemet kan bruges i alle typer skovbrug, og egner sig blandt andet til ejere af mindre skove, hvor skovejeren selv kan foretage den nødvendige opstamning. Det er et overkommeligt og oven i købet et interessant stykke arbejde, hvis man har de rette redskaber.

Se vedhæftede artikel

I vedhæftede artikel (pdf) fra det seneste nummer af tidsskriftet Skoven, forklarer skovfoged Hans Christian Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland, hvordan man gør.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

Files:
Dyrkning_kvalitetslovtra_Skoven_4-10_01.pdf

By: Per Hilbert