Det er ikke nogen hemmelighed, at der i disse dage er forøget fokus på klima og bæredygtighed, politisk såvel som blandt forbrugerne. Efterspørgslen på bæredygtige materialer og certificeret træ vokser hastigt, og derfor kan tidspunktet i den grad være oplagt, hvis du som skovejer går med tanker om at få certificeret din skov.

Det fortæller skovfoged og ansvarlig for skovcertificering hos Skovdyrkerne Øernes, Rasmus Gregersen.

– På grund af den øgede efterspørgsel på bæredygtige materialer blandt forbru-gerne, er der en økonomisk fordel i at fåen skovcertificering. Nogle savværker giver en præmie, når du leverer certificeret træ, andre køber kun certificeret træ. I det hele taget bliver din markedsadgang nemmere med et skovcertifikat, fortæller Rasmus Gregersen.

Giver øget brandingværdi

Han peger også på en politisk bekendtgørelse fra i vinter, hvori det er besluttet, at al biomasse i Danmark skal være certificeret.

– Hvis din skov er certificeret, er det træ, du måtte levere til biomasse, også automatisk certificeret, siger Rasmus Gregersen. Dertil kommer en række immateriellefordele ved skovcertificering.
– Med forbrugernes fokus på bæredygtighed, opnår du også en større branding-værdi. Du kan med andre ord bruge det aktivt, hvis du eksempelvis også driver en gårdbutik eller et gods med konferencevirksomhed. I sidste ende er det jo forbrugerne, der trækker i retning af mere bære-dygtighed, og vi kan tydeligt se en stigning i antallet af skovejere, der er interesseret i skovcertificering, fortæller Rasmus Gregersen.

Kræver ikke radikal omlægning

Hvis du som skovejer ønsker en PE-FC-certificering, som er en udbredt certificering i Norden, er der flere krav, der skal opfyldes, fortæller Rasmus Gregersen.

– I første omgang skal der laves en række indledende registreringer, hvor du går skoven igennem med en auditør. Hvad er der af pleje på skoven, er der fredninger og beskyttet natur og lignende? Dernæst skal skoven gennemgås for nøglebiotoper – eksempelvis moser, ellesumpe, specielle krattyper, redetræer og rævegrave. Derudover forpligter du dig også til en række forskellige krav om bæredygtighed, såsom at du ikke må fælde mere i skoven, end den vokser, og at du udfaser brugen af pesticider. Men der er intet i den normale skovdrift, du skal afskære dig fra. Langt de fleste skove kan fortsætte, som de er.

Se Skovdyrkernes video om certificering nedenfor

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren Øerne #85

Læs andre artikler inden for Biodiversitet