Artikler fra Skovdyrkeren, Skovdyrkernes medlemsblad

Selv små tiltag gavner biodiversiteten i skovene

05.10.2021

Alle tiltag – også de små, vil gavne biodiversiteten. Det var en af konklusionerne, da Skovdyrkernes skovfogeder var på kursus i at skabe bedre biodiversitet i skovene.

Alle tiltag – også de små, vil gavne biodiversiteten.

Tekst og foto: Jens Mathiasen

Der er utallige muligheder for at styrke artsrigdommen i skovene. Nogle indgreb er dyre, imens andre kan iværksættes stort set gratis.

- Men det er vigtigt at sige, at alt hjælper. Opfordringen er derfor, at man gør noget, i stedet for slet ingenting, lød det fra seniorrådgiver Simon Skov, Københavns Universitet, som var en af underviserne, da Skovdyrkernes skovfogeder for nyligt var på kursus i at skabe bedre biodiversitet i den dyrkede skov.

Iben M. Thomsen underviste blandt andet i veterantræer og dødt veds betydning for biodiversiteten

Brug kræfterne rigtigt

Fire eksperter fra Københavns Universitet fyldte faglig viden på skovfogederne.

Lektor Jacob Heilmann-Clausen opfordrer skovfogederne til at bruge kræfterne rigtigt.

- Der er områder i skovene, hvor der simpelthen ikke er spændende arter og heller ikke er udsigt til, at der kommer det de næste mange år. Jeg mener derfor, at man skal bruge kræfterne rigtigt, siger han.

- Find i stedet de steder i skovene, hvor der findes specialiserede arter, eller hvor der som minimum er chance for, at der kommer nogle. På de lokaliteter giver det rigtig god mening at bruge tid og kræfter på tiltag, der styrker artsrigdommen, lyder der fra Jacob Heilmann-Clausen.

Det kan ejeren selv gøre

Der er en række muligheder for selv at forbedre biodiversiteten. Listen nedenfor er et udpluk af mulighederne.

 

  • Prioritér hjemmehørende produktionsarter
  • Bevar diversitet ved udrensning og tynding
  • Spontan tilgroning - gerne med græsning
  • Bekæmpelse af invasive arter
  • Afgræsning med store græssere eller høslæt, hvor materialet fjernes fra arealet
  • Skab sammenhæng mellem skov og åbent land
  • Flyt hegnet ind i skoven
  • Genopret tilgroede skovlysninger ved afbrænding eller afskrælning af skovbunden
  • Skab urørte bufferzoner omkring moser og vandhuller
  • Rydning af tætte nålebevoksninger
  • Mindsket eller ophørt dræning
  • Genetablering af naturlige vandløb

Dødt ved og vådområder

Han gør opmærksom på, at fra starten af 1800-tallet er Danmarks skovareal vokset markant. Arealet er 3-4-doblet frem til i dag.

Den udvikling har skabt stor fremgang for mange almindelige skovarter.

- Men der er også en række tabere. Det er arter, som har brug for lysåbne arealer, vådområder, gamle træer og dødt ved. Det er her, vi for alvor kan forbedre forholdene for mange sjældnere arter, siger Jacob Heilmann-Clausen.

Han nævner, at det naturlige niveau af dødt ved i skovene er imellem 75 til 250 kubikmeter pr. hektar.

- I Danmark ligger vi i øjeblikket på syv kubikmeter pr. hektar. Derfor er dødtveds-arterne klemte, siger han.

Jacob Heilmann-Clausen gav gode råd til at øge biodiversiteten i den dyrkede skov.

Vælg de rigtige veteraner

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Københavns Universitet, underviste Skovdyrkernes fagfolk i blandt andet dødt ved og veterantræer.

- Veterantræer får døde grene, hulheder, sår og sprækker. Døde dele, råd og svampe er en vigtig faktor i veterantræers høje biodiversitetsværdi, siger hun.

- Træruiner, som I har kappet toppen af, er også værdifulde. Det stående døde ved er det bedste, men liggende dødt ved har også værdi, siger hun.

Hun opfordrer til, at man selv udvælger veterantræer. På den måde kan man sikre, at de står væk fra publikum, og at de har potentiale som veterantræ.

- De bedste er lavstammede, krogede træer med lang forventet restlevetid, siger hun.

Flere ejere vil have biodiversitet

Det med biodiversiteten får stadig større bevågenhed fra Skovdyrkernes medlemmer. Det mærker man i foreningerne, og det er derfor, at skovfogedernes faglighed bliver styrket.

- Vi kan helt klart mærke, at stadig flere skovejere efterspørger indgreb og rådgivning om biodiversitet.

- Derfor skal vi selvfølgelig levere den rådgivning på et højt fagligt niveau. Det er baggrunden for, at vi afholder kurset her, hvor vores fagfolk får ny viden, som de kan bruge i deres daglige rådgivning af medlemmerne, siger Peder Gregersen, skovrider i Skovdyrkerne Nord-Øst.

De underviste på kurset

Simon Skov

Seniorrådgiver, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

 

Jacob Heilmann-Clausen

Lektor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

 

Anders Højgaard Petersen

Seniorrådgiver, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

 

Iben M. Thomsen

Seniorrådgiver, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.